Dansk designsamarbejde resulterer i suveræne marmorvaser

Det ligner måske blød plast, men det er det ikke.

Dansk designsamarbejde resulterer i suveræne marmorvaser
Offentliggjort

Vaserne ligner blød plast, måske et stykke tøj, der krøller og folder, men sandheden er en helt anden og hård som sten: De nye vaser fra MarmoMarmo og NomNom Studio er nemlig skabt i marmor.

Oprindeligt kommer Meta-vaserne fra NomNom Studio i genanvendeligt plast, men i dette samarbejde med den danske virksomhed MarmoMarmo, der har fødderne solidt plantet langt inde i de toscanske marmorbrud, er materialet et helt andet.

”Det er en helt ny fase for Meta-serien,” fortæller NomNom Studios grundlægger, Michael Rygaard.

”Vi har udnyttet mulighederne for at koble moderne æstetik med traditionelt håndværk. Jeg er vild med, hvordan de bløde former fra den originale vase er blevet taget et helt nyt sted hen i det her projekt.”