Direktøren for et af landets mest kendte museer elsker Aarhus af en helt særlig årsag

Bragt i samarbejde med Visit Aarhus.

FOR MANGE ÅR siden var jeg på vej til New York fra Australien og gjorde et stop undervejs for at se en ven i København. Vi tog til en fest, hvor jeg mødte Christina, som jeg senere giftede mig med. 

Vi boede i en periode i England, men hun var ikke rigtig vild med tanken om at bo i udlandet, så da jeg fik en ny stilling i New York, ville hun ikke med. 

I stedet flyttede hun med vores søn, Jakob, tilbage til Danmark. Jeg lovede hende, at hvis der kom en jobmulighed i Danmark, hvor jeg ikke behøvede at snakke flydende dansk, men hvor jeg kunne stå i spidsen for et stort, internationalt kunstprogram, så ville jeg søge det. Og det kom. 

Kort efter blev Aarhus udpeget til at være den europæiske kulturhovedstad 2017, og de manglede en til at stå for det. Så i 2013 flyttede jeg til Aarhus og blev direktør i Fonden Aarhus 2017.

DET VAR I det job, jeg stiftede bekendtskab med ARoS, som vi lavede nogle forskellige projekter med. Jeg synes, det er et ekstraordinært kunstmuseum, der giver mange ting til byen. Det er et fantastisk sted at samles socialt og har vidunderlige udstillinger. 

Min baggrund er inden for kunst og kunsthistorie, jeg har altid elsket kunst og at kuratere det, så da stillingen som museets direktør blev ledig, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle søge det. Heldigvis fik jeg det. 

I Australien bruger man udtrykket: ’It punches above its weight’, og det, synes jeg, passer enormt godt til Aarhus. Byen har nemlig meget mere at byde på, end hvad den egentlig bør have, når man tænker på, hvor lille den er. 

JEG KAN STARTE med at nævne de mange kulturelle tilbud, som jeg nyder at gøre brug af. Jeg går meget i Musikhuset, hvor jeg også sidder i bestyrelsen. Den Gamle By kan jeg også godt lide. Og Aarhus Teater og Moesgaard Museum, hvor man kan se Grauballemanden og forstå hele vikinge-historien. 

Jeg prøver så vidt muligt at finde tid til at besøge alle de steder regelmæssigt, for jeg synes, de hver især er utroligt interessante inden for deres områder.

Derudover kan jeg virkelig godt lide at gå ture i Latinerkvarteret. Og på Frederiksbjerg. Det er to områder med hyggelige gader og masser af gode steder at få kaffe. 

Og så er der det kulinariske perspektiv, hvor Aarhus virkelig har noget at byde på. Hvis man er ude efter oplevelser i den højere ende af skalen, skal man besøge Domestic eller Gastromé. Men ellers er jeg meget glad for de smørrebrød, man kan få på Tiende, der ligger i Nicolinehus på Aarhus Ø. 

Man får også god mad inde i Markedshallen Nicolinehus, hvor de laver street food. Det er mere afslappet. Jeg smutter også ofte forbi ARoS’ egne steder – caféen og orangeriet – men ikke hver dag, for så ville jeg blive kæmpestor. 

JEG HAR BOET 14 år i Australien, så jeg synes, at den danske vinter er rimelig kold. Og grå. Det tog mig noget tid at vænne mig til det, men nu har jeg lært, hvad danskerne allerede ved: at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Der er ingen tvivl om, at man godt kan gøre vinteren rigtig hyggelig. 

En af de første ting, jeg bemærkede her, var, hvor gode danskerne er til at omgive sig med lys – stearinlys derhjemme, hyggelig belysning i gaderne – og skabe en virkelig rar atmosfære gennem lys. Det, synes jeg, er meget bemærkelsesværdigt. Og nu, hvor jeg er gift med en dansker, er der selvfølgelig også mange lys hjemme hos mig.