En ungersvend var i gang med at maltraktere Nannas ’Afrika’-sang på det grusomste, da jeg nød mine snacks på Aalborgs nye restaurant Bach & Nurup.

Jeg sad ude på deres terrasse, hvor snacksene indtages, når vejret er til det, og hans verbale overgreb trængte kun alt for tydeligt igennem fra den anden side af Budolfi Kirke.