Jonas, ifølge dig, hvad er grunden så til, at så mange unge har psykiske problemer i dag?

”Jeg tror grundlæggende, at vi har bygget en verden, der er meget langt væk fra den, vi er designet til at trives i. Der er meget snak om sociale medier, præstationssamfund, perfekthedskultur, og at vi taler mere om vores følelser i dag, end vi tidligere har gjort, og derfor har mere fokus på dem. Men verden er simpelthen bare mere kompleks i dag, end den har været nogensinde. Og derfor er den sværere at navigere i.”

Hvordan fungerer din rolle i Avilius?

”Den er todelt: Jeg er direktør, mens jeg samtidig også har en rolle som udøvende psykolog i virksomheden. Det betyder, at det er mig, der bestemmer, hvilke ydelser vi tilbyder, og jeg bruger meget energi på at overveje, hvordan vi positionerer os selv fagligt. Det meste af min tid bruger jeg som direktør, men når jeg introducerer mig selv til nye mennesker, er jeg først og fremmest psykolog.”

Hvad holder dig vågen om natten?

”Jeg er ret god til at få min nattesøvn, men historisk set har det nok været bekymringer omkring virksomhedens og sådan set også min egen økonomi. Avilius lavede sit første overskud sidste år, og når man gennem så mange år har lavet noget, som økonomisk er en så relativt dårlig forretning, betyder det bare, at man næsten hele tiden er på vagt. Både i forhold til om der står nok på kontoen til at kunne betale løn, men også i forhold til om vi stadig står her i næste måned. Til gengæld er det utrolig meningsfyldt på mange andre måder.”

Når du går hjem fra arbejde, hvordan ved du så, om det har været en god dag?

”Ofte tror jeg det handler om den følelse man går hjem med, og jeg oplever, at den ofte smitter af på andre dele af mit liv, specielt mit forhold til min kæreste. Hvis noget er gået godt, eller jeg har haft nogle gode samtaler med mine kollegaer, er jeg mindre kort for hovedet og har energi til flere ting. I udgangspunktet har jeg helt sikkert flest gode dage på arbejdet.”

Hvad er din dårligste arbejdsrelaterede vane?

”Af og til kan jeg have en tendens til at springe lidt for meget rundt i forskellige opgaver. Jeg mangler det der tunnelsyn, hvor man kan fuldføre en ting ad gangen. Jeg har det med at skrive en halv mail, så kigger jeg lidt på en præsentation, og så skal jeg også lige have en kop kaffe. Og det er primært et problem, fordi man bruger meget energi på at springe rundt i forskellige ting.”

Hvad gør du for at koble af, når du ikke arbejder?

”Noget, jeg i høj grad forsøger at praktisere, er det man kalder spontan opmærksomhed. Det er et udtryk for at forholde sig til absolut ingenting. Når man fx går en tur i skoven uden at høre musik. At gøre noget, hvor der ikke er en enkeltstående kilde, der optager dig. Intet fjernsyn, ingen mobil. Din hjerne springer rundt i forskellige emner, så du har mulighed for impulsivt at blive påvirket af en lyd i skoven eller en tanke om, hvad du har lyst til at spise til aftensmad.”

Hvornår og hvordan fejrede du sidst en succes?

”Vi er nok lidt for gode til altid at kigge fremad og tænke: Hvad er så det næste? Jeg vil dog sige, at vi holder to årlige fester, en sommerfest og en julefrokost, og så har vi nogle sommerhusture ind imellem, og det er typisk der, vi lige får lov til at zoome ud og se på, hvad det egentlig er, vi er i gang med at skabe. Men måske kan man egentlig vende den om og sige, at vi er ret gode til at fejre tingene henad vejen, have et stærkt miljø i hverdagen og anerkende hinanden i det små undervejs.”

Er det muligt at lægge sit terapeutiske arbejde fra sig i det daglige?

”Hvis man møder nogen i byen og fortæller dem, at man er psykolog, tror folk jo altid, at man er i gang med at psykoanalysere dem. For langt de fleste er det altså ikke tilfældet. Personligt er jeg ret god til at dele det op og sige til mig selv, at der er et rum, hvor jeg er psykolog, og så er der et rum, hvor jeg bare er mig. Og i det rum har jeg faktisk hverken lyst til eller gider at være psykolog.”

Hvad er du rigtig dårlig til?

”Jeg er en meget stolt person, så jeg kan godt blive for følelsesmæssigt påvirket, hvis jeg har oplevelsen af at blive udstillet, eller hvis jeg har stået fast på noget, der viser sig ikke at være rigtigt. Jeg vil gerne blive bedre til at stå ved, hvis jeg har kvajet mig.”

Hvad er du så god til?

”Jeg synes selv, jeg har en stærk integritet. Jeg er den, jeg siger, jeg er, og gør de ting, jeg siger, jeg vil gøre. Det betyder også, at jeg i høj grad er god til at efterleve mine principper og værdier, og jeg synes også, jeg er dygtig til at være leder for de mennesker, jeg har ansvaret for. Jeg brænder oprigtigt for, at de skal have det godt, og at de skal have en fed oplevelse, mens de er hos os.”

Har du oplevet nogle fordomme i forbindelse med at være ung leder?

”Vi mødte meget modstand, da vi startede Avilius, fordi vi var den første studenterdrevne praksis. Det er meget utraditionelt indenfor vores branche, fordi vi har et studie som er super teoretisk, og hvor man helst ikke skal snakke med et andet menneske, før man er psykolog. De første to år brugte vi mange kræfter på at legitimere det, vi lavede, og bevise, at det faktisk virkede. Men 99 procent af tiden oplever jeg at blive respekteret for, hvad jeg kan og ved, uden at min alder spiller en rolle.”

Hvad er det vigtigste øjeblik i Avilius historie?

”Jeg husker meget tydeligt, da vi lancerede projektet. Der havde været en optakt på et års tid, hvor vi havde gået og bygget stemningen op inde i os selv. Vi lancerede Avilius på Facebook, og da jeg tjekkede efter det første døgn, var der kommet to samtale-bookinger. Det lyder jo ikke af meget, men jeg kan huske, at jeg løb rundt ude i min mors have, jublede og gled på knæene. Det var virkelig et wauw-øjeblik, hvor jeg fik bekræftet, at der var noget at komme efter.”

Hvem er din vigtigste medarbejder?

”Udover min partner Oliver er det vores trivselsleder, Ida Hummer. Hvor jeg fungerer som leder for vores færdiguddannede psykologer, gør Ida det samme for vores samtalepartnere, som stadig er studerende. Hun sørger for, at de har det godt, og bringer ting videre til mig, hvis der er noget, de er utilfredse med. Ida er grunden til, at jeg sover godt om natten.”

Hvis du skulle arbejde i et helt andet fag, hvad skulle du så lave?

”Det skulle helt sikkert være et fysisk arbejde. Jeg tror, at den moderne medarbejder har en helt eksistentiel udfordring: Hvilken værdi skaber eller bidrager jeg egentlig til? Det at lægge et tag eller anlægge en have må være utroligt tilfredsstillende. At kunne se det stykke arbejde, du har lavet. Og så tager du hjem og kan ikke gøre mere ved det, før næste gang, du står der. Spørgsmålet er så, om jeg ville være særligt dygtig til det.”