Traileren til ’1917’ sender ’Game of Thrones’-stjerne bag fjendens linjer

Krigsfilmen er filmet med en speciel kamerateknik, der følger lige i hælene på hovedpersonerne.

Hovedtraileren til ’1917’ sender ’Game of Thrones’-stjerne bag fjendens linjer
Offentliggjort

Hovedtraileren til ’1917’ er klar, og det ser ud til, at krigsfilmen ikke kommer til at skuffe.

To britiske soldater skal forhindre deres soldaterkammerater fra at falde i en fælde. Det er en nærmest umulig mission, der sender de to unge mænd gennem fjendtligt territorie for at overlevere en besked, der kan forhindre et altødelæggende angreb på de britiske soldater.

’1917’ er instrueret af den oscarvindende Sam Mendes, der blandt andet har stået bag ’Skyfall’ og ’Spectre’. Mendes har valgt at filme ’1917’ med en 'one take' kamerateknik, der får det til at føles som om, at hele filmen er én lang scene.

Tidligere har instruktøren Gonzales Iñárritu haft stor succes med samme metode med Birdman, som han vandt en Oscar for.

Og noget tyder på, at Sam Mendes også kan være på Oscarkurs med ’1917’, der har stjerner som Benedict Cumberbatch og Colin Firth på rollelisten. Den nye trailer lover i hvert fald godt.

’1917’ kommer i biograferne den 25. december

Se traileren til '1917' her

Se, hvad vi ellers skriver om: Film