”Jeg har altid et trusseindlæg på, når jeg skal på festival. Det tager lige det værste, hvis der er for lang kø til toiletterne.”
- Kvinde til en tilsyneladende fremmed, hun har mødt i toiletkøen.

”Jamen, så må vi jo spise østers til aftensmad!”
- Fyr med stor entusiasme til sin vennegruppe, der er i vildrede over de lange madkøer til alle steder på nær ét.

”Det skal du kraftedeme ikke bestemme. Jeg har sgu da fået min stemme for at bruge den, ikk?!”
- Gennemsnitligt udseende mand, der netop er blevet bedt om at holde sin kæft, fordi han piftende og råbende har deklareret under Fred agains tre første numre, at ”den kender jeg!”

”Hvis jeg havde taget MDMA under denne her koncert, så tror jeg, jeg var død.”
- Ung mand under Jersey på Make It Count-scenen torsdag.

”Jeg er kommet til den konklusion, at Fred again.. er musikkens svar på Jonas Risvig.”
- Mand med et skarpt blik for publikumssammensætninger.

”Hold nu kæft, hvor er her mørkt. Jeg kan intet se. Intet.”
- Ung fyr i den lange cykelkø på vej ud af Valby Parken lørdag omkring midnat.

Frivillig: ”Jeg kunne altså også godt bruge noget at spise snart. Vi har ikke fået noget hele dagen.”
Supervisor: ”Der er 45 minutters kø til alle madsteder, så det bliver altså ikke lige nu.”
- Samtale mellem en frivillig og hans supervisor i VIP-baren, lige før Fred again.. gik på torsdag.

”Seriøst, jeg tror aldrig, jeg har set så mange trængende mænd i et pissoir før.”
- Ung mand, der tilsyneladende plejer at frekventere toilettet med ikke-trængende, fredag aften til venstre for Over Havet-scenen.

”Damn, se lige på de skyer og solnedgangen. Jeg føler mig tættere på Gud.”
- Forsangeren i Viagra Boys, Sebastian Murphy, lørdag.

”Jeg har lidt fomo over ikke at være på stoffer.”
- Kvinde til sin ven under Fred again.., omringet af et solbrilleklædt, dansende publikum.

”Det her er muligvis det kedeligste, jeg nogensinde har været til.”
- Midaldrende mand til Air på Under Himlen-scenen lørdag.