Vejen til et roligere sind? Jeg har dyrket mindfulness i en måned, så du ikke behøver at gøre det
Hverdagen bimler og bamler med aftaler, der skal holdes, arbejde, der skal laves, og et liv, der skal nydes. I stedet for at være helt til stede ét sted ad gangen, rejser hjernen ofte andre steder hen for at frydes ved fortiden eller frygte fremtiden. Men hvordan lærer man at være i øjeblikket? Igennem en måned dyrkede Euromans Boris Schilling Weiss mindfulness i jagten på tilstedeværelsen.
Som så mange andre fra min generation har jeg ofte svært ved at lade stå til. Jeg er vokset op i en verden, hvor ingenting var særligt langt væk, og hvor kedsomheden øjeblikkeligt blev slået ned af en form for letfordøjelig underholdning. Når jeg ikke var i skole, spillede jeg fodbold med vennerne, hoppede på kasser med Crash Bandicoot eller så Ed, Edd og Eddy lave narrestreger. Der var aldrig mulighed for, at mit utålmodige barnesind kunne kedes.
Og i dag, i en alder af 27 år, har jeg akkurat lige så svært ved at lade en tanke rodfæste sig og lade stilheden herske. Jeg har gang i fem-seks forskellige podcasts, jeg hører konstant musik, og hvis jeg er hjemme alene, ser jeg serier eller film. Jeg er hele tiden på udkig efter sanseindtryk, og det føles nogle gange som om, jeg hopper hvileløst rundt i tilværelsen i jagten på det næste skud endorfiner. Jeg vil ikke sige, at jeg har stress, men jeg ser klare tendenser hos mig selv på en tilstand af stress.
Det må der gøres noget ved.
Vågen og til stede
