Den 62-årige skuespiller om Kentex, Beckett og Godot og kunsten at falde for en kvinde, så blodet sprøjter.
Hvilken begivenhed ændrede dit liv?
”Da jeg fik at vide, at jeg skulle have min datter. Jeg var 24 og lige blevet færdig på teaterskolen og skulle til at finde mit fodfæste som skuespiller. Jeg havde i sinde at lægge hele klatten der, som det hedder, men det skulle ikke være sådan. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke kunne lægge så meget energi i mit fag, som jeg havde troet. Et barn tager tid. Samtidig bringer det også nye ting ind mellem faren og moren. Vi var slet ikke modne til det, vi vidste hverken tud eller røv. Vi kunne ikke finde ud af at gøre det sammen, og det endte med, at vi gik fra hinanden efter få år. Det ændrede kort sagt alting, både arbejds- og kærlighedsmæssigt. Men det er ikke noget, jeg ville bytte væk. Min datter er i dag 37 og har givet mig to skønne børnebørn.”
Hvad er det bedste råd, du har fået?
”Jeg arbejdede meget med Morten Grunwald, da jeg var ung. Han sagde altid: ’Følg mig, så får du succes.’ Underforstået: ’Gør som jeg siger, så vil det gå dig godt.’ Det har vist sig at holde stik på mange planer. Han lærte mig arbejdsdisciplin og at tage jobbet virkelig alvorligt. Jeg lærte at spille noderne, som de står, og ikke at improvisere efter forgodtbefindende. Det gik op for mig, at det, der først føltes som en vanvittig spændetrøje – nemlig at læse teksten fuldstændig, som den stod – også gav en stor frihed inden for de snævre rammer. Grunwald var teaterdirektør og fik mig også til at sige ja til roller, som han syntes, jeg skulle spille, men som jeg ikke altid selv kunne se meningen i. Den største udfordring, han har givet mig, var Samuel Becketts ’Mens vi venter på Godot’ og ’Slutspil’ sammen med Lars Knutzon. Det var fantastisk. Da vi var færdige med at spille den sidste aften, sad jeg ude i garderoben med Knutzon. Vi kiggede håbløst på hinanden og tænkte: ’Hvad nu? Der er ikke mere at tage fat på efter dette. Intet kan måle sig med det her.’”
LÆS OGSÅ Keith Lohse: "Ord gør mig pisseliderlig i hovedet"
Hvad er din største succesoplevelse indtil nu?
”At jeg er lykkedes med de shows, som jeg i årenes løb har sat op og produceret på egen hånd (Kentex-showene, red.). Som skuespiller er man tit i en situation, hvor man skal sige nogle ord, som en anden mand har skrevet, på en måde som en tredje mand beder om, dvs. instruktøren. Man er en ’reproducerende’ kunstner, og selv om det også kan være kreativt, har jeg med årene fået det sværere med den rolle. Det er grunden til, at jeg har dyrket de her shows, hvor jeg selv får lov til at bestemme, hvad jeg vil sige. Udgangspunktet er mig selv, men det er ikke som en stand-up’er. De taler om sig selv hele tiden. Jeg angriber det at optræde fra en skuespillers synspunkt. Jeg gestalter forskellige figurer og karakterer, som jeg tager på mig, både med tøj og stemmeføring. Jeg plejer gerne at sige, at stand-up’ere skriver selv nogle vanvittig morsomme begavede tekster, som de fremfører vanvittig trivielt. Jeg plejer gerne at finde nogle vanvittig trivielle tekster, som jeg opfører vanvittig opfindsomt.”
Hvornår gør en kvinde indtryk på dig?
”Som regel efter midnat.”
Hvad bør en mand vide om kvinder?
”På sit dødsleje sagde min morfar til mig: ’Hvis du vil have det godt med en kvinde i dit liv, så skal du altid gøre, hvad hun siger, uden at gøre indvendinger. Altid.’ Så holdt han en lille pause og tilføjede: ’Det kommer tusindfold igen.’ Jeg har prøvet ved flere lejligheder at efterleve det – men det er svært. Man skal først og fremmest indse, at det er illusorisk, at en mand og en kvinde nogensinde skal kunne leve sammen. Vi er så forskellige. Det er kun, når man får børn, at man bliver tvunget til det. Naturen taler jo ikke for, at mænd og kvinder skal gå op og ned ad hinanden døgnets 24 timer i 40 år. Derfor: Når man bliver meget begejstret for en kvinde, skal man holde sig for øje, at det er naturstridigt at skulle opholde sig sammen med hende resten af livet.”
Hvilken bog bør enhver mand have læst?
”’Broen over evigheden’ af Richard Bach. Den handler om en mand, der lever det fuldstændig frie liv som pilot, også med hensyn til kærligheden. Han har svært ved at rodfæste sig, men forelsker sig i en kvinde og opgiver omsider at flyve rundt som en sindssyg. Det tror jeg er godt for mange mænd at læse om. Jeg er 62 og har aldrig selv været gift eller slået mig ned nogen steder, så jeg har måske ikke lært så meget af den. Men jeg er dybt fascineret af den. Jeg står og trykker næsen flad mod vinduet og kigger ind i legetøjsbutikken.”
LÆS OGSÅ Jørgen Leth: "Unge kvinder er tiltrukket af, at jeg ved noget om kærlighed"
Hvornår har du sidst været bange?
”Man er altid skidebange, inden man går ind til en premiere, hvor der ikke har været publikum på. Den angst fortager sig aldrig, uanset hvor længe man har været i jobbet.”
Hvad er det værste ved at blive ældre?
”Muligheden for at opleve noget nyt daler. Man gennemskuer, at mange ’nye’ ting i virkeligheden er gentagelser af noget, man har oplevet før. Det går op for én, at alting går i ring.”
Har du et ar, der fortæller en historie?
”Jeg gik på teaterskolen i de tidlige 70’ere. Det var meget progressivt, undervisningen gik ikke så meget op i at lære os roller, det var mere sensitivitetstræning og tillidsøvelser. Jeg fattede ikke en kæft af det. En af øvelserne gav mig et pænt ar over øjenbrynet. Læreren var John Mc-Ewan, bror til Tom McEwan. Jeg holdt meget af ham, men jeg fattede ikke en brik af hans undervisning. Han havde en øvelse, hvor vi skulle sidde i en rundkreds, og så skulle en dreng og en pige ind i midten. Drengen skulle gøre alt, hvad pigen bad ham om, og så skulle pigen prøve at udvide hans grænser for, hvad han kunne og turde. Det handlede om, hvor langt man – på en positiv måde – kan presse et andet menneske. Det havde jeg slet ikke gennemskuet. Jeg blev sat op med en af de skarpeste knive i skuffen, en instruktørelev. Jeg var kendt for at være en fjollerik, der ikke tog det alt for alvorligt, så hun bad mig gøre noget, som virkelig rørte hende. Jeg syntes, det var meget forskruet, og anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Så sagde hun: ’Fald og slå dig, så det rører mig.’ Jeg faldt det bedste, jeg havde lært. Men vi havde jo lært faldteknik, så jeg slog mig ikke rigtig. Det gjorde ikke indtryk. Jeg blev ved med at falde, stadig hårdere, men hun sagde bare, at det var noget fjant. 10-13 minutter inde i øvelsen var jeg så rasende over, at hun ikke godtog noget som helst, at jeg stillede mig ret op og lod mig falde uden at tage for. Jeg knaldede hovedet ned i gulvet, og blodet sprang. Hun fik et chok. ’Er du bevæget nu? Er du rørt?’ spurgte jeg. Jeg blev kørt på hospitalet med fuld udrykning og blev syet. Senere samme dag tog jeg tilbage til skolen, hvor McEwan med sin tykke engelske accent sagde: ’Tommy, du har i dag lært noget meget vigtigt. Det skal koste blod, sved og tårer. Men nok ikke så konkret.’”
Hvad er hemmeligheden bag et godt liv?
”Spis rigtigt, og sov på de rigtige tidspunkter af døgnet. Det er vigtigere, end de fleste drømmer om.”
Tommy Kenter har medvirket i et hav af revyer, kabareter og dramatiske forestillinger. Siden 1980 har han fremført en række musikalske onemanshows, ofte i samarbejde med Niels Jørgen Steen. Desuden har han haft succes med figuren Rudy Kleutzner. Frem til 25. august kan han opleves i Tivolis Glassal med ’Revyperler på stribe’. I oktober tager han på turné med ’Kentex 50’.
LÆS OGSÅ Taxachaufføren: "Det er det fedeste job, jeg nogensinde har haft"
FACEBOOK Bliv ven med Euroman
