Danmarks bedst klædte mand: Nr. 4 - Jonathan Harboe

Danmarks bedst klædte mand: Nr. 4 - Jonathan Harboe
Offentliggjort

Nr. 4 - Jonathan Harboe

27 år, skuespiller.

Hvornår føler du dig mest velklædt?
”Når jeg har en kvinde ved min side, og knappen på en skarp blazer er knappet.”

Hvem synes du er Danmarks bedst klædte mand?
”Steen Jørgensen. Men min chef, Kim Normann fra Cafe Svejk, er lige så skarp. Ubesværet på den helt rigtige måde.”

LÆS OGSÅ: Danmarks bedst klædte mand: Nr. 5 - Asger Juel Larsen

Hvilken ting i din garderobe er du gladest for?
”Et par brune Filippa K-handsker, jeg har fået i gave. Jeg har haft dem i seks år og håber at kunne beholde dem længe endnu. De er bare arrogante på den fede måde.”

Hvilken ting i din garderobe fortæller den bedste historie?
”Mit morfars Tissot-ur, som jeg har arvet. Han var modstandsmand og bar det gennem krigen, hvor han både arbejdede med Flammen og Citronen og var igennem KZ-lejre. Han bar det helt op til 90’erne, hvor han skiftede det ud med et gammelt Eterna-ur.”

Hvem eller hvad inspirerer dig til din stil?
”Jeg har en stor kærlighed til gamle film, så jeg drømmer mig tit væk til den tid, hvor kvinder og mænd altid var elegante i tøjet. ’The Godfather 1 & 2’, ’To Catch a Thief’, ’Casablanca’, ’The Talented Mr. Ripley’, James Bond osv. Skuespillere som James Dean, Cary Grant, Steve McQueen og Paul Newman, de drenge havde sgu fat i noget.”

Har du et stilmæssigt forbillede?
”Jeg har tre, David Gandy (engelsk model, red.) Jude Law og Robert Redford..”

LÆS OGSÅ: Danmarks bedst klædte mand: Nr. 6 - Sivas


Blazer: H&M
Skjorte: vintage
Bukser: Cheap Monday
Solbriller: Han Kjøbenhavn
Ur og manchetknapper: Arvestykker

Moderedaktørens kommentar: Jonathan Harboes fremtoning er ikke bare charmerende. Med sin sikre smag, der er enkel, klassisk og sikker, er han en, man også gerne vil ligne.

LÆS OGSÅ: Danmarks bedst klædte mand: Nr. 7 - Simon Makienok