Frederik Berner Kühl fremviste som altid en virkelig strømlinet kollektion, primært bestående af farverne sort, hvid og grå.

Særligt sidstnævnte har været her, der og alle vegne under den københavnske modeuge, men også i diverse nuancer på den internationale catwalk hos giganter som Thom Browne, Loewe og Comme des Garçons blandt mange andre. Det er vist blevet tid til at hive det grå guld frem fra gemmerne.

Hos (di)vision var det omvendt, som om Simon Wick havde ladet idéerne flyde frit, og vi så alt fra en frakke lavet af bamser til en kjole lavet af, hvad der ved første øjekast lignede kvitteringer, men viste sig at være The Ordinary-serumindpakninger. ’Legesygt’ beskriver det meget godt.

 

Vi så også kortærmede fodboldtrøjer, som havde fået lange blondeærmer syet indenunder. Og armyjakker, som havde fået samme behandling. Denne kombination af det maskuline og det feminine er at finde mange steder i moden for tiden, både på catwalken og gaden.

En anden tendens hos (di)vision og flere andre var statement-headwear. Hos (di)vision så vi en hæklet kanin-balaklava (og et utal af hærgede kasketter), i Frederik Daugberg fantastiske afskedsshow så vi flere statement-hatte, hvor den mest ekstreme var en, der mest af alt lignede en flagermus.

Faktum er, at det bliver mere og mere almindeligt, både i gadebilledet og på catwalken, med hatte, som ikke blot er ensfarvede kasketter. I skrivende stund kan jeg tælle de første tre alene inden for mit umiddelbare synsfelt herude i CIFF’s presselounge.

På musikfronten var det enten-eller. Herreshowsene var domineret af strygermusik og hårdt umpf-upmf-kranievibrerende støj.

På herrecatwalken var læderskoen et yndet skovalg, men ved et koncentreret øjekast på frontrow kan man godt fornemme, at sneakeren ikke forsvinder nogen steder foreløbigt. På gaden dominerede loaferen dog unægtelig, og særligt da vi besøgte Another Aspect til en lille aperitif om tirsdagen, tror jeg, antallet peakede.

Danske Won Hundred cementerede, at næste sommer vil moden domineres af to shortslængder. Enten den ultrakorte (three-inch-inseam, som Throwing Fits-gutterne skiftevis elsker og hader) eller i en længde noget syd for knæet. Er du lidt påpasselig med ekstremerne, så kan man passede køre en lidt bredere udgave nord for knæet. 

Her på falderebet kan jeg konstatere, at iPhonen som videoapparat officielt er død. Hvis du vil filme, så skal du have gang i (dine forældres) camcorder.