Kampen mod kulde og sne starter ved fødderne: Her er otte par støvler, der redder din vinter

Det er altid en god idé at have et par solide vinterstøvler.

Kampen mod kulde og sne starter ved fødderne: Her er otte par støvler, der redder din vinter
Offentliggjort

Det lange efterår er endeligt forbi, og en ny virkelighed venter: Sneen daler, og føj, hvor er det blevet koldt.

Ikke bare humøret kommer under pres, også vores garderober skal i disse kommende måneder stå kuldens test. Du ved, der er ikke noget dårligt vejr, kun dårlig påklædning, og alt det der.

Et godt sted at starte er ved fodtøjet, for fødderne er jo kroppens fundament, og hypotermi starter oftest i de dele af kroppen, der er mest udsat for kulde (læs: hænder og fødder), hvorfra det så kan sprede sig til resten af kroppen.

Derfor nytter det virkelig ikke noget at iklæde sig et par sommersneakers eller uforede ruskindsstøvler, når minusgraderne og sjappen har overtaget gader og stræder, fordi man ikke har fået anskaffet sig et par vinterstøvler i tide.