Redaktionens modefavoritter: Et alternativ til arbejdsjakken og en pung til det vigtigste

Euromans moderedaktør Kenneth Pihl Nissen udpeger her to af sine favoritter denne måned.

Redaktionens modefavoritter: Et alternativ til arbejdsjakken og en pung til det vigtigste
Offentliggjort

Vêtement de travail

Den franske arbejdsjakke, også kaldet en chore jacket, er efterhånden at finde alle steder, og du skal lede længe efter det mærke, som ikke laver deres egen version. I takt med dens stigende popularitet, samt at det er blevet jakken, som signalerer, at man beskæftiger sig med et kreativt erhverv, er jeg begyndt at kigge efter alternativer.

Men jeg skulle ikke lede længe for at finde en passende erstatning, nemlig Vétras navyblå sportsjakke. Samme uopslidelige bomulds-twill som deres klassiske arbejdsjakke, og de påsyede lommer, manglende skulderpuder og fór gør den til den perfekte hverdagsjakke.