Nyt afsnit af ‘Garderobesnak’ besøger 212 år gammel butik: fra sadelmageri til moderne læderværksted

I denne episode af ‘Garderobesnak’ besøger vores moderedaktør, Frederik Lentz Andersen, butikken Dahlman1807. Her taler han med en af ejerne, Jeppe Dencker, der fortæller om den 212 år gamle butiks hengemte historier og nutidens tendenser indenfor lædervar

Nyt afsnit af ‘Garderobesnak’ besøger 212 år gammel butik: fra sadelmageri til moderne læderværksted
Offentliggjort

Bælter, tasker, nøgleringe og læderbetrukne sten er blot nogle af de varer, der ligger på hylderne i Dahlman1807 på Fortunstræde i København. Men sådan har det ikke altid været. Da Wilhelm Ludvig Dahlman i 1807 startede sin læderforretning, var det i den kongelige stald bag Christiansborg, og det var primært for at lave sadler og seletøj til heste.

Siden begyndelsen har butikken været i Dahlman-familien, og de seneste ejere var brødrene Frank og Erik Hendriksen. Men da de i 2017 besluttede at gå på pension, uden udsigt til, at nogle af deres børn ville overtage butikken, stod den til at lukke. Det er her, Jeppe Dencker og hans to partnere, Mikkel og Tove, kommer ind i billedet.

Før de tre partnere overtog Dahlman1807, havde Jeppe sin egen butik, Leatherprojects, hvor han selv designede og producerede forskellige lædervarer. I podcasten kan du høre, hvordan han efter overtagelsen af Dahlman har han skulle balancere det at videreføre en 212 år gammel butiks arv og historie, og på den anden side bringe noget af sin egen stil og identitet ind i butikken.

“Da vi overtog butikken, var der ikke sket noget som helst, siden butikken flyttede hertil i 1930. Et godt eksempel er, at brødrene lakerede gulvet hvert år, men uden at flytte møblerne. Så da vi kom ind og fx fjernede en skammel, så var der lige et par centimeter ned til korkgulvet under lakken,” griner Jeppe Dencker.