”Det gjorde jeg i 2004. Der blev jeg sat til at afløse Jørn Mader som kommentator på Tour de France. Jørn Mader og Jørgen Leth var det måske mest legendariske kommentarpar nogensinde i Danmark. Og da jeg fik rollen, var jeg sikker på, at det var uden Jørgen Leth. Men det var med ham. Og jeg vidste godt, at så ville jeg konstant blive sammenlignet med, hvad der havde været før mig. Men alligevel anede jeg ikke, hvad der ventede mig. Der fik jeg tæsk.”
”Det var heldigvis før de sociale medier, men efter to dage i kommentatorboksen lavede B.T. en overskrift på forsiden, der hed: ’De kan ikke cykle uden Mader.’ Det virkede lidt forudbestemt – ligegyldigt, hvor godt jeg havde gjort det, var den overskrift nok kommet. Jeg holdt helt lav profil i pressen, selvom alle ville tale med mig om, hvordan det var, for jeg var sgu presset. Jeg blev virkelig bange for at lave fejl og fik en angst for at sige noget forkert. Og det kan du jo ikke undgå at gøre i det job.”
”Nej. Jeg er ikke en person, der læser mange bøger, så jeg holder mig fuldstændig ude af de diskussioner. Hvis jeg endelig læser, er det mest sportsbiografier. Jeg er nået til en erkendelse af, at jeg ikke kan nå alt. Jeg bruger sindssygt meget af min vågne tid på at følge med i sport. Hvis jeg også skulle få alle de stimulanser, man kan finde i skønlitteraturen, ville jeg udsætte mig selv for unødvendig stress.”
”Jeg var ked af, at jeg meget hurtigt begyndte at blive gråhåret. De grå stænk begyndte at komme, da jeg var i starten i 30’erne, og det kæmpede jeg lidt med i nogle år. Jeg overvejede, om jeg skulle farve det, men jeg gjorde det aldrig. Nu lever jeg fint med det. Derudover betragter jeg mig jo bare som en, der ser helt normal ud.”
”Nej. Jeg var genert, og i konfirmationsalderen var jeg en lille dreng med fregner og briller. Men jeg vil tillade mig at sige, at det kom med alderen. Det skete, da jeg begyndte at lave lokalradio som 17-18-årig. Der fandt jeg noget, jeg var dygtig til og havde talent for. Og med det kom selvsikkerheden.”
”Giv dem frirum, og så skal de nok give dig et godt liv. Jeg har været gift én gang tidligere, hvor jeg også begik en masse fejl. Noget af det, der har været styrken i mit andet ægteskab, er, at vi altid har givet hinanden plads. Jeg tror, at der i mange ægteskaber er et målebånd fremme: ’Du fik lov til dét, så vil jeg også have lov til dét.’ Smid det ad helvede til. Min bedre halvdel har flere gange sagt: ’Jeg får jo ikke noget ud af at have dig siddende herhjemme, hvis du er sur over det.’ Og selvfølgelig skal der være en balance, men hun har jo ret, og det går begge veje.”
”Ja. Jeg var sammen med min familie 15 meter fra den lastbil, der kørte igennem en menneskemængde i Nice i 2016. Vi stod og ventede ved et trafiklys, og så kom lastbilen i den modsatte vejbane. Den kørte direkte ind i menneskemængden, og så begyndte vi at løbe. Jeg var stensikker på, at lastbilen var fyldt med sprængstoffer. Det var den heldigvis ikke, og vi kom i sikkerhed. Men det var en nærdødsoplevelse, og det var sgu ikke særlig sjovt. Der gik det op for mig, at livet kan slutte, uden at du overhovedet har nogen indflydelse på det.”
”Jeg er lidt for utålmodig. Jeg prøver stadig at blive bedre til det, men jeg hader bare ventetid. Når man er sammen med andre mennesker, må man respektere, at det ikke altid går i ens foretrukne tempo. Men jeg hader folk, der kommer for sent. Det er godt nok få gange, jeg selv er kommet for sent til ting. Der findes typer, der har en fuldstændig lemfældig tilgang til, om det lige bliver et kvarter fra eller til. Det er respektløst ikke at vise den disciplin. Det der med at komme lallende, det kan jeg simpelthen ikke arbejde med.”
”Jeg ville tage med min kone og mine børn til koncert med Bruce Springsteen. Han er min helt. Jeg ville allerhelst have, at han kom hjem til mig og spillede, men det kommer nok ikke til at ske.”
”At gøre en forskel. For sig selv og for dem, der er én nærmest. Jeg synes, man har en forpligtigelse til at træde det ekstra skridt igennem livet. Og ikke bare sætte sig tilbage og forvente, at man kun kan modtage. Det gælder både i privatlivet og på arbejdet.”
(f. 1971) Opvokset i Esbjerg-forstaden Hjerting. Er selvlært journalist og begyndte sin journalistiske karriere på lokalradioen Radio Victor. Herfra kom han fra forskellige roller i DR videre til TV 2, hvor han for nylig har fejret sit 25 års-jubilæum. Han er især kendt som vært på Tour de France-sendingerne og som kommentatormakker til Bent Nyegaard under talrige håndboldslutrunder. I dag er han fodboldkommentator og vært på samme kanal, hvor han skal kommentere EM-slutrunden. Gift med Jeanette, der ligesom ham er ansat på TV 2. Har en søn fra et tidligere ægteskab og er papfar til Jeanettes to børn.
scroll-down
