Trentino er cykelmotionisternes paradis, hvis altså man kan lide, at det gør lidt mere ondt at presse kilometertælleren på ens Garmin opad, end det gør derhjemme i det relativt flade danske landskab.

Og hvilken sand lycra-kriger kan ikke det?

Trentino-Alto Adige, som reelt består af to provinser, Sydtyrol og Trentino, ligger midt i Dolomitterne. Regionen er uafhængig af Italien, på samme måde som Catalonien er det af Spanien. Her i det norditalienske er man dog ganske tilfreds med ordningen, hvilket næppe kan siges om den spanske ditto.

I Trentino, hvor der bor lidt mere end én million indbyggere, er der hele 460 kilometers cykelsti, som binder byerne i dalene under bjergkæden sammen. Det er med til at gøre det både behageligt og nemt at komme fra A til B på to hjul – uanset om du kører på elcykel eller på en carbonracer. 

Under mit besøg bliver jeg indlogeret i Levico Therme tæt ved Lago de Levico. Herfra er der omkring 20 kilometer ad en velpræpareret cykelsti til Borgo Valsugana, som er det perfekte sted at nyde en espresso eller en let frokost, inden cykelturen for alvor begynder at gøre ondt i benene. 

For ondt gør det, hvis man vælger at tage turen til museumsparken Arte Sella med en rygsæk fyldt med skiftetøj og uden elektrisk assistance. Fra Borgo Valsugana møder man nemlig en halvhård stigning på små 10 kilometer, som slutter med 500 meters stejl grusvej op til selve Arte Sella. 

Her bør man mindst aflægge en times besøg, og gør man det, kan det stærkt anbefales at medbringe skiftesko. Kliksko og skovstier har som bekendt aldrig været en god kombination. Ikke desto mindre er udsigten og kunstværkerne i Arte Sella både omvejen og oppakningen værd. 

På turen fra Borgo Valsugana tilbage til Levico Therme langs floden Brenta cykler jeg ved siden af den tidligere cykelrytter Daniel Oss, som har været professionel i 15 år og har kørt adskillige World Tour-løb. Oss er vokset op i Trentino:

”Gennem næsten hele min karriere har jeg boet her i området. Når jeg endelig havde lidt fri fra diverse cykelløb og træningslejre, var det vigtigt for mig at befinde mig et sted med god stemning. Folk i Trentino er rare, maden er god, og der er mange små, flotte byer at besøge.” 

Sammenligner man med nærliggende epicentre for turisme såsom Venedig og Milano er indbyggerne da også virkeligt imødekommende her, og de kulinariske tilbud findes til overflod. Men hvad med mulighederne for at få luftet racercyklen i Trentino, spørger jeg den tidligere toprytter. Kan det noget, som man ikke kan finde andre steder?

”Jeg synes, det er et fantastisk sted at cykle. Asfalten på cykelstierne og vejene er god, og der er ikke ret meget biltrafik sammenlignet med andre steder i Italien,” siger Daniel Oss, som blandt andet har kørt for BMC og Bora-Hansgrohe.

Taler man om månederne uden for højsæsonen, har han helt ret: Vejene på de fleste stigninger i regionen er nærmest tomme, cykelstierne ligeså, hvilket gør det trygt at køre både op og ikke mindst ned ad de mange bjergpas, som vil få enhver motionist til på en gang at slikke sig om munden og ryste i cykelshortsene. 

I juli er den trafikale situation på bjerg-vejene i Trentino dog en helt anden snak. Her valfarter tyske og hollandske autocampere og motorcykelklubber nemlig i hobetal til de mange bjergpas. Faktisk i en sådan grad, at nedkørslerne kan blive decideret farlige for uerfarne bjergryttere, fordi alskens motorcyklister tager ejerskab over vejene. 

Men hvornår er så det perfekte tidspunkt at tage til området, kan man spørge sig selv. Jo, vejret i Trentino-Alto Adige egner sig godt til et besøg fra april til og med september, mens de store bjergpas, hvor der nærmest er koldt på toppen året rundt, er åbne fra maj til 31. september. Konklusionen (og anbefalingen herfra) er, at hvis du overvejer at lægge din næste træningstur på disse norditalienske breddegrader, så drag derned i maj, juni, august eller september.  

Euroman var inviteret til Levico Therme af Visit Trentino. Holdningerne i artiklen er skribentens egne.