Turen begynder, hvor rigtig mange ture fra København begynder for mange af byens cykelklubber: ved Utterslev Mose. Og så er det bare ud af byen langs Hillerødmotorvejen.
Det er et godt sted at få kørt nogle intervaller, der lige kan få gang i motoren. Måske en fem-minutters progression, hvis man er til sådan noget. Det er ikke så spændende en vej, men det er den eneste vej ud af byen, hvor man ikke holder for rødt hele tiden.
Når man når til Farum og kommer ud igen på den anden side, så møder man ikke ret mange biler længere. Lige efter Farum rammer man med det samme en snørklet vej, der går igennem skoven Ravnsholt. Den er ret fin. Og egentlig et superflot område, hvis man kigger på andet end vejen. Det er dog sjældent, jeg gør det. Når man har kørt på de samme veje hundredvis af gange, bliver naturen ikke ved med at være overraskende.
Ikke så langt derfra kommer man til den lille by Karlebo. Derfra bugter vejen sig op igennem en anden lille by, Grønholt, og videre til en tredje ved navn Lønholt. Det er virkelig et godt sted at få kørt nogle hårde intervaller. Vejen giver mulighed for, at man kan trykke til den, men den drejer stadigvæk her og der og giver en næsten løbsagtig fornemmelse. Og hvis man godt kan lide at køre lidt løb med sin kammerater, så kan man passende tage byskiltet ved Lønholt i brug.
Oppe på den anden side af Frederiksborg kører man ind i et område, som jeg vist godt kan betegne som værende ude på landet. Der er fedt deroppe. Mere åbent. Og så er det også her, at man kommer til Tikøb, hvor nogle godt kan blive fristet af Tikøb-bageren. Personligt holder jeg aldrig bagerstop længere. Det er, som om det ikke er det helt optimale at gøre i sammenhæng med træningen. Jeg er ret nørdet omkring min træning. Og hvis det er, at målet med en træningstur er at udmatte kroppen langsomt over tid, så er det lidt kontra at sidde hos bageren i en time. Men altså: Når jeg en dag er færdig med at cykle, vil jeg til hver en tid prioritere bagerstoppet. Det er jo enormt hyggeligt.
Herefter rammer man Gurre, det punkt på ruten, hvor man er længst væk fra København. Her kører man forbi Gurre slotsruin. Det er virkelig en ruin, som jeg også mener, det er lidt en tilsnigelse at kalde en seværdighed med egen skiltning og så videre. Men man kan se den fra vejen, så man kan jo lige kigge ind. Kort tid herefter slår man ud på Hornbækvej, hvor vejen med det samme begynder at gå op ad. Meget velegnet til at sætte et hug ind på sine kammerater.
Og så går turen ellers hjemad. Ud til kysten og ned langs Strandvejen. Målstregen hedder selvfølgelig Klampenborg-skiltet. Personligt plejer jeg at sætte hugget ind ved Strandmølle-kroen lige før Taarbæk. Vejen går ikke nedad efter toppen, men flader bare ud, og der kan man virkelig gøre ondt på folk. 
