I EN HOTELRESTAURANT i Altea nær Alicante på Spaniens østkyst er rytterne fra Tudor Pro Cycling i fuld gang med at spise sig gennem uendelige mængder af skamkogt pasta, hvide ris, tørstegt kylling og grøntsager.

Der er dåsetun i den simrende tomatsauce, som rytterne kan smøre deres pasta med, og det er ikke til at sige, om de grønne asparges er stegte eller kogte, de har bare fået for meget.

Jeg slår mig ned ved siden af Sebastian Kolze Changizi, en af Tudor-holdets to danskere, og italienske Matteo Trentin, som er en af de få aktive ryttere i verden, der har vundet en etape i alle tre Grand Tours.

Changizi fortæller på dansk (sproget bliver relevant om lidt) under middagen, at der ikke bliver holdt øje med, hvad rytterne øser på tallerkenerne.

De kostråd, de får af holdets diætister, er blot vejledende, ikke direkte ordrer. Rytterne skal i sidste ende selv styre deres kost, siger den 23-årige dansker, og tilføjer så: ”Men det kan godt udløse et par skæve blikke fra holdkammeraterne, hvis man fylder på med alt for mange pommes frites og mayonnaise.” 

Medmindre man altså hedder Matteo Trentin og har kørt på World Touren i 13 år og på den måde har opbygget en vis status. Ikke mere end fem minutter efter, at Changizi har fortalt mig om de uskrevne regler på holdet, kommer Trentin nemlig listende tilbage til bordet med en tallerken halvt fyldt med fritter og en lille klat mayonnaise … og et smørret smil på læberne.

TUDOR-HOLDET HAR VÆRET afsted på træningslejren i en uge her i midten af januar, men holdejer Fabian Cancellara er først troppet op nu. Han fungerer primært som ansigt udadtil for holdet, mens den daglige drift varetages af andre, erfarne folk. Til gengæld er Cancellara en mester i det lobbyarbejde, der skal sikre holdet wildcards til de store løb – og han er fortsat holdets ubestridt største stjerne. Mange steder kendes Tudor Pro Cycling blot som ’Cancellaras hold’. 

Træningsopholdet i Altea er struktureret sådan, at rytterne har tre dage med intens træning efterfulgt af én hviledag. Her kører knap 10 ryttere og ikke mindst Fabian Cancellara selv ud på en kort cykeltur. Solen skinner, og det er 13 grader, da vi triller ud klokken lidt over 10 om formiddagen. En smule køligere end normalt på disse kanter. 

Efter en lille halv time i sadlen kører Fabian Cancellara op ved siden af mig. Hans karisma er lige så markant nu, som den var, dengang han var feltets sherif. 

Cancellara indleder samtalen med at fortælle om et besøg i København sidste år, hvor han spiste på Geranium sammen med Lars Seier Christensen. ’En gammel ven,’ kalder han Saxo Bank-stifteren og betegner besøget på den trestjernede Michelin-restaurant som en forrygende oplevelse. 

”Men næste gang, jeg er i København, vil jeg gerne prøve Alchemist,” tilføjer han og griner. 

Mens vi triller afsted på de bulede landeveje, kommer vi ind på Cancellaras år under Bjarne Riis. Cancellara var en af de største stjerner på det danske hold, før han var del af det tumultariske og uskønne skifte til det dengang nyopstartede Leopard Trek. 

Det taler han mindre gerne om. I stedet drejer han samtalen tilbage på de lykkelige stunder, han havde med Bjarne (Cancellara kalder kun Bjarne Riis ved fornavn). Fx en gang på Kongens Nytorv under deres fælles tid på Team CSC, hvor han på opfordring fra Bjarne for første gang smagte en ’danish hotdog.’ 

”Og jeg har været stor fan af dem lige siden,” siger Cancellara.

PÅ TRÆNINGSLEJREN følger dagene stort set den samme rytme, altså undtagen når der er hviledag. Træningen starter klokken ni, og efter fem-seks timer på cyklen er der frokost. Derefter massage, aftensmad og sengetid. 

Det er også her, under træningslejren, at rytterne får mulighed for at lære hinanden lidt bedre at kende. For når sæsonen først er i gang, ser de ikke nødvendigvis særlig meget til hinanden, forklarer Sebastian Kolze Changizi, mens vi cykler op ad en stigning mod bjergbyen Guadalest: 

”Mange af de her gutter ser jeg ikke før næste træningslejr. Holdet er delt op i små hold i holdet, så man næsten altid er til løb med de samme ryttere. Jeg kører som regel sammen med Arvid (de Klein, red.), en af vores sprintere. Sidste sæson var jeg både på træningslejrene og til løb også værelseskammerat med ham. I løbet af en lang sæson udvikler man nærmest et slags ægteskab med sin værelseskammerat for at få det hele til at fungere,” siger Kolze Changizi, der har rollen som leadout-rytter. 

Når I ikke træner, hvad får I tiden til at gå med i løbet af en træningslejr? 

”Vi keder os. Man skal i det hele taget være ekstremt god til at kede sig for at være cykelrytter. Men det er meget forskelligt fra rytter til rytter, hvad vi laver. Nogle læser bøger eller ser Netflix, nogle spiller kort. Vi er også nogle, der altid har en PlayStation med på træningslejr og til løb. Der kan gå rigtig mange timer i løbet af en træningslejr med at spille FIFA.”

EN EFTERHÅNDEN SLIDT kliché i cykelsporten er, at man skal kunne leve som en munk for at blive en god cykelrytter. Det er der en vis sandhed i, men det er også en sandhed med modifikationer. Eller måske en sandhed, der hører den gamle skole til. 

På Tudor Pro Cyclings træningslejr er der plads til pauser i både mådeholdet og afkaldene. Da vi sætter os ind på en restaurant i Guadalest og spiser frokost på rytternes hviledag, nyder de både en enkelt alkoholfri øl, hvid fisk med smørfed sauce og rødt oksekød. 

Når det er sagt, er træningslejren en monoton omgang for rytterne og folkene omkring. Et cykelholds træningslejr er i sandhed gentagelsen og tålmodighedens kunst. Alligevel vil du ikke høre mange cykelryttere beklage sig over den trivielle, såkaldte munketilværelse. Alt det praktiske sørger staben for. 

Rytterne skal egentlig bare sætte sig op på cyklen og træde i pedalerne. Her høres ingen brok over afkaldene eller nogen forherligelse af, at de skulle være skabt af et helt specielt stof. Faktisk siger de selv, at de har verdens skønneste arbejde, selvom de også har perioder, der er hårde og nedslidende. Men, spørger de, hvem har ikke sure dage på jobbet?

FABIAN CANCELLARA FIK EJERSKAB over Tudor Pro Cycling, som blev stiftet i 2019 under navnet Swiss Racing Academy, i 2022. Den tidligere tempokonge og klassikerspecialist blev holdejer med det formål at give noget tilbage til den sport, der har giver ham så meget. 

Det er et tilbagevendende tema, når man taler med ham om hans hold: at det er staben, der driver holdet fremad og skaber resultaterne. Han har ’bare’ skabt rammerne for dem. 

”Det handler om holdet. Ikke om mig. Det her projekt kommer aldrig til at lykkes, hvis mit ego fylder for meget,” siger Cancellara. 

Sammen med belgiske Patrick Lefevere fra Soudal Quick-Step og Sir James Radcliffe fra Ineos Grenadiers er Fabian Cancellara blandt de mest ombejlede holdejere i den internationale cykelkaravane. Men den offentlige tilstedeværelse som fx Lefevere er kendt for, er ikke noget, Cancellara vil praktisere. Tværtimod. 

”Jeg vil finde min egen vej som holdejer, og jeg er ikke nogen media-trasher. Jeg ønsker ikke at være i spotlyset, når holdet vinder. Jeg ved, hvordan det føles at køre først over målstregen i store løb. Den følelse vil jeg ikke tage fra rytterne ved at stå i vejen og stjæle opmærksomheden.” 

Hvem er dine forbilleder i din nye rolle som holdejer? 

”Jeg forsøger at tage det bedste med fra de mennesker, jeg har arbejdet sammen med som rytter. Men jeg vil altid være mig selv. Jeg har dog lært rigtig meget af B.S. Christiansen og Bjarne Riis. Det fokus, de havde inden for det mentale aspekt af cykelsporten, beundrer jeg dem for, fordi de var forud for deres tid på den front. For ryttere, der er glade og har det godt på holdet, leverer bedre resultater i løbene.”  

Euroman var inviteret til Altea af Tudor, hovedsponsor og medstifter af Tudor Pro Cycling.