Ultraløber Simon Grimstrup løber tre timer om dagen for at gøre lockdown sjovere

JEG HAR løbet, siden jeg var ti år gammel. Jeg løber, fordi jeg godt kan lide det, og fordi jeg godt kan lide at være ude i naturen. Det er også bare en måde til at mærke og føle naturen, sådan lidt populært sagt.

På det mentale plan giver løb mig en god ro. Jeg har meget energi i kroppen, som jeg skal have brændt af i skoven. Når jeg sætter mig nogle konkrete mål, giver det mig også lidt indhold. Selvom jeg kommer ud og løber uanset hvad, synes jeg, det er sjovt at arbejde med kroppen og se, hvor man kan presse den hen.

NÅR JEG NU så godt kan lide at være ude, så kan jeg også godt lide at bruge lang tid derude, og så kommer de lange ture og mange kilometer helt af sig selv. Men jeg løber også ture, der er ned til 1.000 højdemeter på under en time. Jeg løber egentlig lidt af det hele, og konkurrencemæssigt synes jeg, at det er sjovere at løbe kort og hurtigt end at løbe langt.

Det er to vidt forskellige ting. Når man løber kort og hårdt med pulsen helt oppe, er man i et andet mode, hvor man glemmer tid og sted. Men når man løber rigtig langt, skal man dosere kræfterne. Man er jægeren. Hvorimod når man løber rigtig hurtigt, er man ham, der bliver jagtet og skal finde hen til sit træ, hvis man skal se lidt evolutionssmæssigt på det. Det er tit sådan, at jeg ser de forskellige måder at løbe på. Hjernen slår mere fra, når man giver fuld gas og fx løber ned ad bakke. Så tænker man ikke og kan løbe utrolig hurtigt nedover noget, som ellers er meget teknisk. Det er ret sjovt.