Den 66-årige formand for Folketinget om at blive voksen før tid, om at forhandle 24 timer i træk og kunsten at kurere sin højdeskræk i CN Tower i Toronto.
Hvad er det mest markante ved din personlighed?
”Der har været lidt overdrevne forestillinger i medierne om mit iltre temperament, især som finansminister. Men det har næsten altid været rent professionelt og efter devisen: ’Nu går jeg ind og bliver vred.’ I virkeligheden er min stædighed mere udtalt end mit temperament. Jeg har siddet i forhandlinger, der kørte på non-stop i 24 timer. Det fik skær af en fysisk udholdenhedskamp, men rationalet i den strategi var klart: Hvis man har en masse interesser samlet omkring et bord, og man skal nå til enighed, skal man helst ikke lukke sine partnere ud af lokalet. Man skal spinde den fælles forståelse i rummet. Det er meget farligt at sende sine forhandlingspartnere hjem. Så kommer de bare tilbage med nye ideer. I 1994 forhandlede jeg finanslov fra tidlig morgen til meget sen aften med Hans Engell og Anders Fogh fra oppositionen og Mimi Jakobsen og Marianne Jelved fra regeringen. Over midnat mente vi, at vi var enige, og der blev skænket en whisky op og startet på hyggesnak. Så kom departementschefen ind med et forsøg på en forligstekst, hvor det så viste sig, at vi alligevel ikke var enige om forsvaret. Så skulle vi psykisk mobilisere os selv til at lægge arm igen, og det tog vist fire ekstra timer at blive enige om en ny sætning.”
Hvad er det vigtigste, du har lært af din far?
”Jeg havde ikke min far så længe, han døde, da jeg var 14. Jeg kendte ham desuden ikke så godt, for han var syg meget af tiden. Han kom fra yderst fattige forhold. Hans egen far døde, da han var halvandet år, og moren døde, da han var 14. Han havde været ude at tjene allerede som 10-årig og arbejdet sig op. Men det betød også, at han var så nedslidt, at han måtte sælge sin farvehandel som 60-årig og døde fem år efter. Min far havde nogle ordentlighedsregler og lærte mig, at man skal opføre sig ordentligt, og at kassen skal stemme. Det lyder måske banalt, men det er vigtigt.”
Hvornår blev du en mand?
”Jeg blev manden i huset efter min fars død. Det var mig, der pludselig skulle have styr på økonomien, skattevæsenet og selvangivelser. Det gav mig også en kickstart på voksenlivet, da jeg som 15-årig nybagt 1. g’er blev udvalgt som repræsentant for mit gymnasium til at tage med på en tre ugers busrejse gennem Sverige med 30 danske gymnasiaster fra 30 forskellige gymnasier. Nordisk Råd havde arrangeret turen. Alle de andre var ældre – fra 2. og 3. g. Der var meget fest og ballade i at sende 30 drenge og piger af sted på den måde. I øvrigt er en flok af deltagerne fra dengang for mere end 50 år siden stadig mine nærmeste venner.”
Hvilken begivenhed ændrede dit liv?
”Det mest tragiske skift i mit liv skete, da mine børns mor pludselig døde som 33-årig af en hjerneblødning. Det forandrede selvsagt vores liv dramatisk. På et helt andet plan forandrede det mit liv at blive skatteminister som 35-årig. Jeg gik fra at være en anonym person, der arbejdede på et kontor, til at være en, som alle danskere forholdt sig til og ofte gloede efter på gaden. De fleste mennesker er venlige, og man vænner sig til det, men overgangen fra den ene tilstand til den anden var meget dramatisk. Jeg kan huske, at især mine piger hæftede sig ved det: Hvis de gik bag mig, kunne de høre alle kommentarerne fra folk, der passerede mig. En overgang blev jeg af og til forvekslet med Holger K. Nielsen, hvilket nok ikke var så mærkeligt. Vi havde begge skæg de samme steder.”
Hvad er den vigtigste beslutning, du nogensinde har truffet?
”Jeg tror ikke på det evige liv på anden måde end de fodspor, vi sætter via vore børn og gerninger. Så min vigtigste beslutning var måske at få nogle børn og blive beriget af dem og børnebørnene. Jeg blev gift første gang som 21-årig, og vi fik vores første barn to år efter (og det andet fem år efter, red.). Det var tidligt, men det har også betydet, at jeg snart har voksne børnebørn. Det er sjovt at opleve det, mens man endnu er frisk. I dag får de fleste jo ikke børn, før de bliver 30. Det har også den lidt mærkelige samfundsmæssige konsekvens, at der i dag kun er tre generationer på et århundrede, hvor der før var fem.”
Hvad er det bedste råd, du har fået?
”I nyere tid har jeg fået et vældig godt råd af min kone og mine nærmeste venner: De rådede mig til at vige pladsen som partiformand, hvis jeg ikke vandt folketingsvalget i 2005. Der var ingen grund til at klamre mig til taburetten. Det sagde mit instinkt mig også, men det hjalp at få det at vide af de mennesker, der var tættest på mig. Der var ingen grund til at sejpine den. Jeg overvejede, om jeg overhovedet skulle blive i politik. Jeg var endnu ikke fyldt 60 og kunne godt se mig selv i andre sammenhænge end politik. De nye folk i partiet fik mig imidlertid overbevist om, at der stadig var brug for mig, så jeg valgte at blive, om end i en mere tilbagetrukken rolle. Det har jeg ikke fortrudt.”
Har du en fobi?
”Højdeskræk. Det har jeg kæmpet meget med, selv om det er blevet bedre med årene. Mine døtre har en rædselshistorie om dengang, de lokkede mig med op i ballongyngerne i Tivoli. Jeg endte med at sidde nede i bunden af vognen og se latterlig ud, mens mine to små piger beroligede mig. Jeg var stadig meget bange for højder, da jeg nogle år senere tog til Toronto i Canada. Jeg var udnævnt som udenrigsminister og inviterede nogle familiemedlemmer og bekendte op i den roterende restaurant i CN Tower. Den drejer rundt i 351 meters højde. Det slog mig efterfølgende som en utrolig dårlig idé, og jeg var bekymret i flere uger inden middagen. Men det var også en måde at prøve mine grænser af på. Da dagen oprandt, gik det først rigtig godt, da jeg var kommet op i baren og havde fået en tre-fire-fem gin & tonics. Så kørte det til gengæld meget godt rundt.”
Har du en ejendel, du aldrig rejser uden?
”Jeg har rejst i sammenlagt 90 lande. Før tog jeg aldrig af sted uden min schweizerkniv, men den må man jo ikke have med i håndbagagen efter 11. september. Så jeg er sådan set våbenløs. Til gengæld har jeg fået en udmærket kuffert, som jeg bruger som håndbagage, og som også er udviklet af Swiss Army. Det er en luksusudgave. Det er karakteristisk for mange virksomheders tilpasningsevne: ’Nu kan vi ikke sælge lommeknive mere, så må vi finde på noget andet.’ Jeg rejser heller ikke uden min iPhone eller iPad.”
Hvad bør en mand vide om kvinder?
”Kvinder er meget bedre til at leve alene end mænd. Mange midaldrende mænd, der lever alene, forsumper jo. Det gælder ikke kvinder. Vi mænd er mere utålmodige og hjælpeløse, når det kommer til at leve alene, end mange kvinder. Det skal man gøre sig klart. Man skal gøre sig umage for at vække deres interesse, for de behøver tilsyneladende ikke os så meget, som vi behøver dem.”
Hvad bør en mand udrette, før han dør?
”Han skal gøre det, han kan, så godt, han kan.”
Mogens Lykketoft (S) er forhenværende udenrigs-, finans- og skatteminister. Han medvirker i udenrigsmagasinet ’Ellemann/Lykketoft’ på TV 2 News. Til efteråret udgiver han på Peoples’ Press bogen ’Burma/Myanmar’, skrevet sammen med hustruen, journalist Mette Holm.
LÆS OGSÅ: Tommy Kenter: "Det er illusorisk, at en mand og en kvinde kan leve sammen"
