MicroVision Laser Pico Projector

MicroVision Laser Pico Projector
Offentliggjort

Showwx+ er en ny gadget fra amerikanske MicroVision og seneste skud på stammen af det efterhånden omfattende udvalg af lommeprojektorer. Med god batterilevetid og klar opløsning er denne lommeprojektor en oplagt julegaveidé.

Showwx+ er på størrelse med en iPod og genererer ganske udemærket billedekvalitet på 848x480 pixels. Batteritiden er på 2-3 timer - mere end nok til en præsentation eller to. Showwx+ er designet specifikt til Apple-enheder og virker derfor med alle Apples enheder. Det eneste, den kræver, er at blive sat til med det medfølgende kabel. Derefter kan du præsentere alt lige fra billeder til videoer og powerpoint på bedste vis.

MicroVision Showwx+ fås i et sort design og med i pakken kommer blandt andet genopladeligt batteri og en oplader, og mod merbetalling kan man købe kabler til tilslutning af computere. Showwx+ forhandles hos Humac, men kan også købes via nettet.

Pris: ca. 2.600 kr. (link)