Martin Kongstad overrasket over københavnsk frokostrestaurant: ”De laver glimrende smørrebrød til meget rimelige priser”
I det nye afsnit af ’Bearnaise er dyrenes konge’ tager Martin Kongstad tilbage til sit barndomskvarter i Kartoffelrækkerne i København, hvor han spiser frokost med forfatter Katrine Engberg.
Bragt i samarbejde med Jalm&B.
Martin Kongstad tager en tur ned ad sin barndoms gade i det nye afsnit af ’Bearnaise er dyrenes konge’. Han møder nemlig forfatter Katrine Engberg, der ligesom ham er vokset op i Kartoffelrækkerne i København. Her mindes de gamle dage, tidligere naboer og taler om det hykleri, der også har levet i bedste velgående blandt kvarterets beboere.
Kartoffelrækkerne er også omdrejningspunktet i Katrine Engbergs kommende kriminalroman, der tilfældigvis foregår i det hus, hvor Martin Kongstad er vokset op.
Turen afsluttes med en tur på
smørrebrødsrestauranten Under Uret, og inden frokosten indtages, er Martin
Kongstad skeptisk, men det skal vise sig at blive en langt bedre oplevelse end
forventet.
”Mine fordomme blev smadret, da jeg forlod Under Uret, og det
er jeg både glad og flov over. Hvad ligner det dog at gå sådan og være
fordømmende?” siger Martin Kongstad i sin anmeldelse af frokostrestauranten.
”Under Uret er en aldeles ukrukket og seriøs
frokostrestaurant, og at den er så velbesøgt, ved jeg nu, skyldes, at de laver
glimrende smørrebrød til meget rimelige priser.”
Du kan lytte til det nyeste afsnit af 'Bearnaise er dyrenes konge' på alle podcastplatforme nu.