Mads Brüggers hobby: ”Det ér jo en maskulin kerneaktivitet”

Chefredaktør og adm. direktør for Frihedsbrevet Mads Brügger om et fritidsrum, han helt selv er gået ind i.

Offentliggjort

Er du autodidakt brændehugger, Mads, eller er det noget, du har lært af din far eller anden?

”Det er noget, jeg helt selv er gået ind i. Det er et rum, jeg helt selv udforsker.”

Hvornår begyndte du?

”Jeg kan huske, at jeg engang læste et interview med David Bowie, mens han levede, hvor han talte om, at det moderne menneske bliver mere og mere optaget af træ. Umiddelbart virkede det som et mærkeligt udsagn. Det var i hvert fald ikke dækkende for mit eget interessefelt. Men så var jeg i Prag og havde købt Franz Kafkas guidebog til byen. Heri stod der, at Kafka havde en aftale med et snedkerfirma, hvor han kunne kigge forbi i sin frokostpause og arbejde med træ. Jeg tror, der er noget om, hvad Bowie bemærkede.”

Hvordan modtager du træ?

”Jeg modtager et brændetårn. Og for at det kan komme ned i min Bekkasin-brændeovn, skal det kløves.”

Og hvor lang tid har du gjort det?

”I hvert fald 10 år.”

Er du blevet god til det?

”Det foregår kun i én weekend om året, men man opbygger jo en muskelhukommelse. Jeg ville ønske, at jeg skulle kløve brænde hver weekend.”

Den økse, du har nu – startede du med den, eller har du på et tidspunkt opgraderet?

”Jeg har kørt med den samme hele vejen igennem. Det er – og det siger jeg ikke for at være fin på den – en japansk flækøkse. Det var simpelthen bare en af de første økser, jeg faldt over, da jeg browsede rundt på nettet efter en økse. Og så slog jeg til. Det har været et utroligt godt køb.”

Hvad får du ud af en god omgang brændekløvning?

”Hvis man arbejder med ting, der er primært digitale, på FM-båndet eller æteriske, er det enormt dejligt at have at gøre med noget, som man kan røre ved og se. Det er også god motion. Det giver mig glæde. Det gør det.”

Føler du dig mere som en traditionel mand?

”I sommer sejlede jeg i kano på Gudenåen med mine sønner, og der havde vi flækøksen med. Vi fik faktisk brug for den flere gange. Men bare det at rejse med økse føltes meget mandigt. Det ér jo en maskulin kerneaktivitet at hugge brænde.”