Anna Libak foretrukne podcast stikker kniven ind der, hvor det gør ondt

Hvad er det første, du læser, når du vågner?

”Jeg tjekker Wall Street Journal, Financial Times og The Telegraph på min iPad, inden jeg er kommet ud af sengen, for at se, hvad der er sket i nattens løb. 

Vi (Weekendavisen, red.) er jo også digitale nu, så hvis Sinwar (Hamas-leder, der døde den 16. oktober, red.) er blevet dræbt, eller der er sket andet, der rykker hele nyhedsdagsordenen, er det noget, vi skal forholde os til hurtigt.”

Hvad med danske dagblade, læser du dem?

”Dem læser jeg om aftenen, når de lægger e-aviserne ud. Hvis der er en sag, som jeg afventer og følger med i, tjekker jeg også avisernes hjemmesider. Det kan være en fodboldkamp, jeg ikke har set i fjernsynet, men som alle taler om. Eller hvad som helst af indenrigsbegivenheder. 

Det gør jeg af nysgerrighed, men også fordi jeg deltager i redaktionsmøderne og er med til at lede avisen generelt.”

Hvilke andre medier læser du fast?

”Jeg abonnerer på Frihedsbrevet og Zetland. Og jeg læser Berlingske ret grundigt hver dag. For 10 år siden var det Politiken. Hvad jeg derudover læser, afhænger meget af, hvad der foregår i verden. 

Hvis der foregår noget mellem USA og Kina, så går jeg ind og tjekker People’s Daily eller Global Times. Hvis jeg venter på en stor tale fra Scholz, eller jeg ved, at der er en stor debat i Tyskland, går jeg ind på Cicero, TAZ eller Deutsche Welle.”

Du taler flydende russisk og læser tysk, hvad betyder det at kunne orientere sig på nationalsproget?

”Jeg er ikke afhængig af, at nogen tygger sig igennem Putins tale, for jeg har selv læst den. På Telegram, som jeg benytter utroligt meget, har Kreml sin egen kanal, jeg følger russiske bloggere, jeg følger ukrainske bloggere osv. Der foregår meget i Rusland, som vi aldrig hører om i Vesten, men jeg prøver at skimme så meget som muligt for at være orienteret. 

Jeg ved godt, at alle aviser siger, at de laver perspektiv, ikke nyheder, men for Weekendavisen gælder det virkelig, at det aldrig er nok, at tingene bare er sket. Som udlandsredaktør skal jeg finde mønstre i det, der er sket.

 Jeg skal ikke sidde her og prætendere, at det er mig, der finder på det, der står på udlandssiderne i Weekendavisen, men forudsætningen for, at jeg kan forholde mig til stoffet og det, korrespondenterne kommer med, er, at jeg ved, hvad der foregår. I hele verden. 

Men jeg har huller. Jeg har fx ikke den helt store viden om, hvad der foregår i Frankrig; der er jeg heldig med Aske Munck. Jeg er afhængig af ham og ville gerne kunne fransk, for der foregår en livlig intellektuel debat i Frankrig.”

Holder du nogensinde fri fra nyhedsstrømmen?

”Ja, i sommerhuset. Men ikke en hel dag. Om morgenen læser jeg danske aviser og kan sagtens glemme min telefon og først komme i tanke om den 10 timer senere. Og så læser jeg bøger.”

Hvilke podcasts lytter du til?

”Jeg kan rigtigt godt lide 'Unherd', et britisk-amerikansk medie, der på mange måder ligner Weekendavisen med meget holdningsbåret journalistik. 

Freddie Sayers laver en ugentlig podcast om aktuelle spørgsmål: Hvem sprængte Nord Stream 2 i luften? Er identitetspolitikken på tilbagetog? Hvordan har Trump fået bedre greb om sorte, mandlige vælgere? Han taler et meget smukt engelsk, har spændende gæster og sætter sig godt ind i stoffet. Jeg lytter også til Glenn Greenwald, som jeg er meget politisk uenig med – det er sundt for mig, fordi jeg selv deltager i debatter. Er der noget, jeg ikke ved? Er der noget, jeg har overset? Jeg vil gerne kende modargumenterne for at skærpe mine egne, og jeg er i princippet klar til at skifte mening.”

Er der en dansk podcast, du vil fremhæve?

”’Q&Co’. Henrik Qvortrup har en evne til at stikke kniven ind der, hvor det gør ondt, og til at få de centrale aktører i tale. Jeg har tid til at høre podcast, når jeg løber. Jeg har også en have, og der er masser af blade, der skal skovles. Og på vej til og fra arbejde.”