Seancen har været i gang i flere timer, da Martin Ødegaard et kort sekund bryder ud af rollen. Den unge nordmand har set hjemmevant og koncentreret ud midt i sceneriet af fotografer, stylister og PR-folk, der omgiver ham i det fotostudie i Madrid, hvor han er ved at blive fotograferet til flere internationale medier samt en reklamekampagne. Nu bliver han trukket uden for studiet og placeret op mod en hvid mur, hvor han bliver fotograferet i vintersolen. Han kigger pludselig væk fra kameraet, smiler og hæver øjenbrynene i en det er jo helt skørt, alt det her-grimasse.
Så fokuserer han igen på kameralinsen og ignorerer de mennesker, der ser ham fra gaden og nysgerrigt vil have et glimt af Odegaard – som medierne siger er den nye Messi, som er på Time Magazines liste over verdens 30 mest indflydelsesrige teenagere, og som sætter den ene rekord efter den anden pga. sin unge alder: Yngste debutant i den bedste norske række, yngste debutant på det norske landshold og yngste debutant for Real Madrid. Det sidste skete, da han i en alder af 16 år, fem måneder og seks dage fik en krammer af Ronaldo under en kamp mod Getafe i maj sidste år, hvor den portugisiske superstjerne lod sig udskifte med Ødegaard.
Madrilenerne slog adskillige andre europæiske storklubber i slagsmålet om Martin Øde-gaard. Sammen med sin far havde han været på træningsophold på nogle af de største adresser inden for sporten: Hos Arsenal, Ajax Amsterdam, Manchester City, Bayern München, Liverpool og så Real Madrid, der i januar 2015 offentliggjorde, at de var enige med hans norske klub Strømsgodset og spilleren selv om en kontrakt. Planen var, kunne klubben fortælle, at han skulle træne med førsteholdet, men spille kampe for klubbens B-hold Castilla, indtil han var klar til at spille for det bedste hold. Rygterne sagde, at klubben betalte omkring 25 mio. kr. for den norske skoledreng og gav ham en løn på over 800.000 kr. om ugen. Hverken medier, fans, sponsorer eller andre med en aktie i den internationale fodboldforretning havde set noget lignende.
Derfor sidder Ødegaard nu i et fotostudie i den spanske hovedstad, klar til et af de mange interview, han allerede er vant til. Han fortæller, at han opdagede sit talent, da han var 6-7 år og kunne drible uden om 3-4 år ældre drenge. Om debuten for Strømsgodset, og hvordan han kunne læse i aviserne, at der var talentspejdere fra større klubber, der efterhånden holdt øje med ham, men han forsøgte bare at fokusere på at spille og blive bedre. Nej, han ved ikke rigtig, hvordan det foregik, da Real Madrid tog kontakt:
”Vistnok foregik det via min far, men han fortalte mig nok ikke alt. Så kunne jeg koncentrere mig om at spille i stedet,” siger han med en lidt træt mine, der gør det troværdigt, når han hele tiden vender tilbage til, at han helst bare vil spille fodbold og ikke tænke på alt det udenom.
![]()
Martin Ødegaard kommer fra en kristen familie, og det viser sig indimellem på Twitter: ’Dreams + hard work + dedication + God = success.’
Hvad gør du for at holde det fokus?
”Jeg vil helst ikke tænke for meget på medier og al opmærksomheden. Jeg lader fx være med at google mit navn på nettet, men så er der jo sociale medier, hvor man næsten ikke kan undgå at lægge mærke til opmærksomheden. Men jeg vil helst ikke bruge for meget energi på det.”
Du kan også følge med i, hvordan dine jævnaldrende lever et helt andet liv og fx går i byen. Hvordan har du det med det?
”Når jeg kan spille fodbold og træne med verdens bedste spillere, er der ikke meget, jeg savner. Jeg tror, mange gerne ville opnå det samme som mig. Jeg har aldrig været så interesseret i at feste, så det er egentlig ikke noget, jeg savner eller har lyst til at gøre i det hele taget.”
Har du fået venner i Madrid?
”Jeg er for det meste til træning eller hjemme eller har spanskundervisning. Jeg har ikke haft så meget tid til at finde venner i Spanien. Mine gamle venner opfører sig ikke anderledes over for mig, men jeg kan mærke en forskel på, hvordan andre lidt i udkanten af min vennekreds forholder sig til mig. Folk, der ikke kender mig særlig godt, føler pludselig, at de kender mig rigtig godt.”
Ud over rygklapperne kommer du formentlig også til at møde kritik. Hvordan forbereder du dig på det?
”Det er svært at forberede sig på, men hvis man ikke går alt for meget op i det, når folk roser én, tror jeg også, det er nemmere at tackle det, når folk kritiserer. I starten, når medierne begyndte at skrive noget om mig, var det selvfølgelig stort, men jeg forsøger ikke at gå for meget op i det.”
Hvad gjorde du, da du første gang mødte op til træning i Real Madrid?
”Første gang var en prøvetræning, og det var lidt uvirkeligt at møde Ronaldo og de andre. Jeg forsøgte at fokusere på, hvordan jeg selv spillede. Det var trods alt derfor, jeg var der, og der var ikke skrevet under på en kontrakt endnu. Alle var meget venlige. Efter træningen kom flere af dem hen og klappede mig på skulderen og roste mig.”
Tænkte du som yngre på, at du kunne nå så langt, som du er nået?
”Jeg har aldrig tænkt, at jeg kunne blive professionel i en af de største klubber. Jeg har altid troet på, at jeg kunne blive god, men jeg har ikke lagt noget stort pres på mig selv. Jeg tror, jeg er kommet så langt, fordi jeg har trænet på den rigtige måde og har fået træning af min far, der selv har spillet og ved, hvad der skal til. Jeg træner stadig meget med bolden, fx i haven. Jeg står også nogle gange på træningsbanen og tager nogle ekstra skud og nogle driblinger. Det er der en del andre, der også gør. Ronaldo står og tager nogle frispark.”
Alle de diplomatiske svar kunne ligne en ung mands forsøg på at tale presset, berømmelsen og hysteriet ned. Men ikke hvis man spørger hans tidligere træner i Strømsgodset, danske David Nielsen, der gav ham chancen i den bedste norske række. For det er sådan, Ødegaard er, fortæller han.
”Der var en voldsom opmærksomhed i Norge. Der var en ny historie hver dag, men det rørte ham overhovedet ikke. Han var iskold. Han ville bare spille fodbold. Der var intet, der forstyrrede ham. Intet,” siger David Nielsen med tryk på sidste ord. Træneren valgte, helt usædvanligt, at indrette sit fodboldhold efter en 15-årig knægt, også selv om det kostede nogle tabte kampe, indtil talentet var spillet ind på holdet.”
”Nogle gange havde vi ham inde til en samtale i trænerteamet, og ligegyldigt hvad vi bad ham om at forbedre, gjorde han det: ’Du skal arbejde på at score nogle flere mål.’ Så trænede han på det og scorede to mål i næste kamp. ’Du må gerne gå ned i flere glidende tacklinger.’ Bum, så gjorde han det næste gang. Jeg har ikke set et lignende talent, og det tror jeg ikke, mange har. Han har måske ikke killer-instinkt i sin personlighed, men han har det som fodboldspiller. I måden, han spiller på. Han er ikke typen, der råber ad andre spillere, men han er ikke bange for at forsøge at afgøre kampene, og han tør tage nogle knubs,” siger David Nielsen, der sendte Ødegaard af sted mod Madrid med ordene, at han ikke skulle være for ydmyg.
”Jeg sagde: ’Du har så stor en gave, og dem med de største potentialer skal have en sund arrogance.’ Den arrogance ligger ikke så naturligt til ham.”
Måske har Ødegaard alligevel taget det til sig. I hvert fald slutter han af i Madrid med ordene:
”Det er stort, men jeg har ikke på noget tidspunkt følt, at det var for stort et skridt. Jeg træner med A-holdet, spiller kampe med B-holdet og tager det step by step. Målet er at blive fast mand i Real Madrid.”
LÆS OGSÅ: Totti visner på bænken: Sådan takkede 5 andre legender af
LÆS OGSÅ: Det rådne FIFA: Guldbarrer, elskerinder og hemmelige konti
LÆS OGSÅ: Kan de vinde Premier League? De ”billige” drenge der løber, som gjaldt det deres liv
