Digter Haidar Ansari om at begynde på et normalt liv, en skattegæld på 600.000 og om dengang, politiet makulerede stort set hele hans første håndskrevne bogmanuskript
Gyldendal-digteren, der i foråret debuterede med ’Institutionaliseret’, er ny gæst i ’Sidelæns’.
Foto: Simone Lilmoes/Gyldendal
Som 17-årig røg Haidar Ansari og hans ven i slåskamp med tre andre. En af de tre stak Ansaris ven i maven, så Ansari stak igen.
Ved en domstol blev han dømt til fem års ubetinget fængsel for drabsforsøg. I årene op til havde Ansari, der er vokset op i Urbanplanen på Amager, været inde og sidde på fem ud af landets otte sikrede døgninstitutioner. Hans moralske kompas var, som han selv beskriver det i en kronik i Politiken, kommet ”i uorden.”
Men under sin afsoning, der blev afsluttet for ganske kort tid siden, begyndte Ansari for første gang at reflektere ordentligt over sit liv. Og i litteraturen, som han blevet præsenteret for, fandt han et sprog for sine tanker og følelser.
Vi mødtes med den 20-årige digter på Christianshavns Færgecafé og spurgte ham – hen over et par friske fadøl – ind til den litteratur, der udvidede hans udsyn. Og om digtsamlingen, han i marts udgav på Gyldendal.
Lyt til afsnittet helt gratis øverst i artiklen her – eller der, hvor du ellers finder dine podcasts.
Se, hvad vi ellers skriver om: Sidelæns og Bøger