Jakob blev pludselig Danmarks mest omtalte fiskehandler: ”Jeg er så træt af at sige, at vi skal redde vores klima og jord, men det er jo essensen”

Den 6. januar lagde den stolte fiskehandler Jakob Clausen en video på Instagram, hvori han deklarerede sin foragt for opdrættet fisk, og meddelte, at han, på trods af den store del af omsætningen den udgjorde, havde valgt at fjerne den fra sin forretning.

Flere fiskehandlere har siden valgt at følge trop, mens andre modsætter sig og ser den opdrættede fisk som en nødvendighed for at kunne leve op til det, forbrugerne efterspørger.

Holdningerne til problemstillingen er mange, men Jakob Clausen har uanset hvad oplevet en enorm mængde opmærksomhed de seneste uger, og det meste af den med positivt og støttende fortegn.

Alligevel var det en udmattet ung mand, Euroman mødte, da vi blev inviteret indenfor midt i tilberedningen af familien Clausens aftensmad, der den pågældende aften stod på smørstegt kulmule. Vildtfanget smørstegt kulmule, naturligvis.

Jakob, hvordan har du haft det de sidste par uger?

”De sidste dage har der da været lidt prikken i brystet og vibrerende fingre. Jeg tog en ordentlig snak med min kone, Mathilde, i går, hvor vi blev enige om, at nu skulle vi lige slappe af og få noget ro på. Jeg har det godt i den forstand, at jeg er motiveret, og jeg er rigtig glad for den debat, jeg har fået sat i gang.

Men på den anden side sidder jeg også tilbage med en følelse af mangel på konklusioner. Nu kalder jeg det selv en debat, men det har det jo faktisk ikke været. Det har nærmere bare været en masse udtalelser – slåskampen er udeblevet indtil nu. Jeg har virkelig forsøgt at få den taget, men der er desværre ikke nogen, der har haft lyst til at stille op.”

Har du arbejdet videre som normalt nede i fiskehandlen?

”Jeg har været tidligt inde, gjort butikken klar og opdateret mine ansatte. Jeg har sat ekstra folk på til at ekspedere, og i åbningstiden har jeg forsøgt at holde mig lidt i baggrunden, for jeg kan godt mærke, at alle kunderne gerne vil snakke lige lovlig meget i øjeblikket, og jo mere jeg snakker om det hele, jo mere river det op i mig.”

Har der været nogle usædvanlige reaktioner, du vil fremhæve?

”Altså, helt klart at ’Danmarks Fiskehandlere’ valgte at smide mig ud af bestyrelsen. Det er selvfølgelig den dummeste reaktion af dem alle og var jo også det, der virkelig startede lavinen. Verdens dummeste beslutning.”

Hvor længe har udmeldingen ligget og ulmet i dig?

”Jeg tog beslutningen i november, men det har nok været undervejs i cirka fem år. Og det kan jeg jo sagtens sidde og sige, men i mange år har jeg, uden at tage så drastisk et skridt som nu, forsøgt at undervise vores kunder i mine holdninger via vores sociale platforme.

Jeg laver tit præsentationsrunder på vores Instagram, når vi har klargjort fisken om morgenen. I de videoer har jeg i lang tid, meget demonstrativt, undgået at vise opdrættet fisk, så den ikke har fået unødvendig markedsføring. Jeg har altid haft de holdninger, jeg har nu, men de har vokset sig større og større inden i mig over årene.”

Hvad havde du regnet med, der ville ske, da du lagde din video ud?

”Jeg vidste da godt, at det nok ville få en smule omtale – måske en artikel i Aarhus Stiftstidende. Men det her har jo været helt ekstremt. Jeg har stadig ikke rigtig haft tid til at sætte mig ned og kigge på, hvad det egentlig er, jeg har fået sat i gang.”

Jakob Clausen

Født 1994. 5. generations ejer af P. Clausens Fiskehandel på havnen i Aarhus, som åbnede i 1888 og dermed er landets ældste. 

Overtog som 22-årig ejerskabet af forretningen fra sin far. Inden da gik han rundt med journalistdrømme og nåede sågar at udgive en skønlitterær roman ved navn ’Den absolutte lykke’.

Bor Privat i Hjortshøj lidt uden for Aarhus med sin forlovede Mathilde, deres to døtre og hunden Carsten.

Hvordan går det nede i butikken nu?

”Det går rigtig godt, men vi har også, næst efter Donald-Grønland-Trump og branden i Californien, været den mest omtalte historie i hele Danmark. Vi må vente og se, hvordan det ser ud om en måneds tid. Uanset om vi så skulle gå neden om og hjem på grund af hullet, som den opdrættede fisk kommer til at efterlade, så vil det være et flot punktum.

Der er mange, der synes, jeg er åndssvag og kalder mig hykler, men for mig er det her et sidste spadestik for en dansk fiskehandler. Hvis vi ikke kan leve af den naturlige ressource, som er vores grundlag for at drive forretning, og vi skal til at være afhængige af det lort, som industrien producerer, fordi vi bare gerne vil tjene penge, så må historiebøgerne ende med en fortælling om, at det ikke kunne lade sig gøre at drive en ærlig forretning i vores samfund længere.”

Kan du uddybe det?

”En ting er jo, om kunderne kommer, og at man har en økonomisk bund til at kunne betale sine regninger og give sine ansatte løn. Men det hele er jo lige meget, hvis jeg om et år bare har den samme forretning, men der ellers ikke er sket en skid. Så ville jeg virkelig føle, at jeg ikke har udrettet noget.

Der bliver nødt til at ske en større bevægelse på en eller anden måde. Det kan godt være, at min forretning kan overleve, men hvis vores samfund og industrien ikke ændrer sig, er missionen og visionen mislykket. Jeg er så træt af at sige, at vi skal redde vores klima og vores jord, men det er jo det, der er essensen. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, vil jeg måske hellere sætte et punktum på et tidspunkt.”

Men man kan jo heller ikke rede hele verden alene, så er der ikke værdi nok i at fjerne et broddent kar, have dit eget på det rene og stå tilbage som det gode eksempel?

”Til en vis grænse jo, men i længden tror jeg ikke, jeg ville kunne sove om natten.”

Hvor stor en forretning er P. Clausens fiskehandel egentlig?

”I dag er forretningen skåret ret meget ind til benet, også fordi vi simpelthen er blevet mere effektive de sidste år. Jeg har fire faste fuldtidsansatte og et stort afløserhold på cirka 25 unge mennesker, som er tilknyttet løst.

 Jeg er meget glad og taknemmelig for at få lov til at arbejde med unge mennesker, som måske ikke altid er på det spor, samfundet gerne ser, at de skal være på, fordi de ofte er lidt mere interessante. Ikke kriminelle, men de typer, der ikke kan finde ud af at analysere et Tove Ditlevsen-digt. De er for mig sjovere at arbejde med og passer bedre ind i vores miljø, for om man vil det eller ej, er vi sgu lidt nogle gadedrenge.

Næsten alle vores unge medarbejdere har et eller andet at bakse med – ikke nødvendigvis en diagnose eller lignende, men man kan mærke, at det er befriende for dem at komme ned og blive en del af vores miljø. Vi står meget ved os selv, og vi kan godt lide vores rolle som de laveste i samfundet. Vi er dem, der ’bare’ servicerer, og for mange mennesker i vores samfund vil det være det mindst bestræbelsesværdige, men det er en kæmpe fornøjelse.”

Hvornår giver det allermest mening for dig?

”Det bedste tidspunkt på dagen er fra klokken syv til otte, hvor jeg pynter butikken og gør den klar til dagen. Det er, fordi det er lidt terapeutisk for mig. Jeg forbereder mit hoved på, hvad dagen kommer til at bringe, og udvælger, hvor og hvordan råvarerne skal bruges.”

Hvad skulle du lave, hvis du ikke skulle være fiskehandler?

”Jeg har da gået og leget lidt med tanken om en dag at blive politiker, fordi jeg har et behov for og en lyst til at flytte på nogle ting. Men jeg tror også, jeg ville blive skingrende sindssyg af de mennesker, der er i politik. Jeg ville alt for ofte køre hjem fra arbejde og have det, som jeg har haft den sidste uge. Der er simpelthen for meget snak og for lidt handling.

I de fleste tilfælde er politikere nogle vatpikke, men jeg tænker da over det, for jeg ved godt, at min beslutning kan have nogle konsekvenser, der betyder, at jeg måske hverken gider eller kan blive ved med at drive den her forretning.”