Stilikonet Michael Hainey misunder danskernes måde at klæde sig på

Med enkle virkemidler som en tweed-jakke kombineret med jeans, strithår og en button down-skjorte med lidt større krave end den gængse – amerikansk stil i sin reneste form – har Michael Hainey gennem mange år været en mand, der er værd at både betragte, læse og lytte til

Stilikonet Michael Hainey misunder danskernes måde at klæde sig på
Offentliggjort

Michael Hainey klæder sig lige præcis som det, han er: en ærkeamerikansk redaktør og skribent. Hainey var gennem mange år redaktør på GQ, så Esquire, fik sin litterære debut som forfatter med bogen ’After Visiting Friends’, og i dag er han redaktør på Vanity Fair-legenden Graydon Carters nyhedsbrevsmedie, Air Mail. Her fortæller han om tøj som en stemningsskaber, det perfekte sommeroutfit, og hvorfor han misunder danskernes stil.

Hvorfor er du så glad for tweed?

”Fordi det er en metervare med så meget personlighed. Du skiller dig ud, men af de rigtige grunde. Jeg kan også godt lide, at man kan finde så mange forskellige vævninger. At vælge den rette jakke er som at vælge soundtracket til din dag. Og så elsker jeg, at tweed er lavet til at stå tidens tand: Det er vævet til at eksistere om 100 år.”

Hvad skal man være opmærksom på, når man kombinerer jeans med en sportsjakke?