Fra Christiania til catwalk: Ikonisk skatermærke har gjort comeback

EN DRENG MED lange, blonde krøller, bagvendt kasket og brede bukser går ned ad Landemærket i Københavns Indre By en aften i januar. Han går imellem sine bedsteforældre, en i hver hånd. Det er tirsdag i den københavnske modeuge, mørket har lagt sig, og fra et sted i nærheden skyder der høj musik op igennem den klare luft.

”Se, der står Allis,” siger bedstemoren til drengen. ”Kan du se?”

”Det hedder Alis,” siger drengen overbærende. ”Ikke Allis.”

Det, de har fået øje på, er nogle lokaler på et gadehjørne lidt længere fremme, hvor vinduesfacaden er tapetseret op og ned med ’Alis’. Men det står ikke med sorte blokbogstaver på en rød baggrund, et af de mest genkendelige logoer i nyere dansk designhistorie. Skrifttypen er en smule forandret, farven rød helt væk. Udover ’Alis’ står der også noget andet: ’comeback culture’.

Det er her, om cirka 40 minutter, at Alis 2.0 for alvor skal skydes afsted. Ikke bare vil det være det relancerede Alis’ første kollektion, det vil samtidig være det ikoniske skatermærkes første modeshow nogensinde.

I det billede optegnes forskellene mellem 1.0 og 2.0 med tyk streg: Alis er ikke længere bare et tilbagelænet, godhjertet christianitforetagende med opførte skateramper fra Nepal til Etiopien. 

Nu er det et professionaliseret projekt med engelsksprogede jobtitler og nogle af dansk modes tungeste drenge i ejerkredsen. Men kan man godt bare dét? Genstarte og genopfinde et tøjmærke, der mest af alt har været et logo og en kultur?

SEBASTIAN STENBÆK ANDERSEN træder frem bag to sikkerhedsvagter, der begge er bygget som kølecontainere og får Andersen til at ligne en argentinsk fodboldspiller. 

 Han havde første arbejdsdag som CEO i Alis for et par uger siden. Det er hans første job som styrmand for et helt skib, og der har været nok at se til.

 Således også i dag, hvor han netop er ankommet fra en cykeltur på tværs af byen for at hente en model, der gik show for hans forhenværende arbejdsgiver Won Hundred, og har fået stukket en walkie talkie i hånden, så han kan holde nogenlunde snor i den virkelig omfangsrige produktion, der lige nu er i gang. 

”Vi er mellem 60 og 70 mennesker på arbejde i aften,” siger Andersen, da vi er trådt ind i deres midlertidige showroom, hvor Alis 2.0 hænger fysisk manifesteret i et væld af mere og mindre vilde tøjgenstande.  

Carl Knast, rapperen med den lidt kogeren stil, stener rundt i en flyverdragt. Han er ven af huset, lader Andersen os forstå. Ved siden af står mangemillionæren Philip Lotko, medstifter og -ejer af regntøjgiganten Rains, og er iført et par sorte Alis-bukser, der ved første øjekast ligner læder, men som i virkeligheden er manipuleret denim.  

Han stikker lappen frem, breder et smil ud og hilser på. Det er Lotko, der sammen med Rains-partneren Daniel Brix Hesselager nu ejer majoriteten, 67 procent, af Alis.

”Før var Alis et meget lokalt brand, men vi ser det helt klart som noget, der skal være globalt,” forklarer Andersen om visionen for projektet. ”Og vi har allerede mærket en ekstrem stor interesse fra udlandet.”

Andersen fører os videre ned ad en gang, hvor medstifteren Isabelle Hammerich – bare ‘Isa’ blandt venner og kollegaer – står med Daniel Brix Hesselager.

”Og alle kan enes?” spørger vi i forbifarten.

 ‘Isa’ former et hjerte med sine fingre.

”Kun love,” siger hun. 

”Ja ja, det er jo nye tider,” når Hesselager at sige, inden vi rammes af summen fra 31 modeller, der er ved at blive gjort klar.

ALIS VAR ALDRIG bare et tøjmærke. Det var et logo, en identitet, en besked med klister bag på spredt over hele København. 

Grundlagt i 1996 af (Al)bert Hatchwell Nielsen og (Is)abella Hammerich voksede Alis sidenhen ud af Christiania og skateboardmiljøet – ikke som et brand, men som en bevægelse. Det var ramper, fester, røgslør og tøj, der blev båret som et stammetegn. 

Men hvad gør man, når stammen splittes? I 2022 blev Hatchwell Nielsen smidt ud af sin egen virksomhed – fyring eller frivillig exit, afhængig af hvem du spørger. Efter års økonomiske problemer ønskede Alis’ største investor, Hinz Holding, at skære hans løn væk. Det berettede Politiken om i en artikel i 2023.

Hatchwell Nielsen nægtede at acceptere betingelserne, nægtede at investere flere penge i brandet og mistede sin ejerandel. Og pludselig var Alis ikke længere hans. 

Men allerede året efter begyndte det igen at spire i betonet. Philip Lotko og Daniel Brix Hesselager fik ideen om at overtage, hvad der var tilbage af Alis, og relancere det i ny form. Og sådan gik det som bekendt også.

Stående foran en opslagstavle med en blanding af udklip fra Alis’ fortid og nutid fortæller Sebastian Andersen, at “Alis har en historie, vi ikke kan eller vil løbe fra. Men det her skal være noget andet end det gamle Alis.”

Mere konkret betyder det, siger Andersen, at mens de har forsøgt at bringe noget Christiania-vildskab ind i den nye designfilosofi, skal Christiania på ingen måde være et omdrejningspunkt i Alis 2.0.

ET OPLAGT SPØRGSMÅL, der byder sig til, er dette: Hvordan forvandler man et logo til en helstøbt designkollektion indeholdende alt fra sko til frakker til bukser og accessories?

”Ja, det er meget spot on,” siger Tobias Birk Nielsen, da vi taler med ham fire dage før showet på Landemærket i København. 

”Logoet er stadig et bærende element. Men der er skruet lidt ned for dén del. Nu skal tøjet og produkterne kunne stå mere for sig selv.”

Birk Nielsen, der er opvokset på Nørrebro og har brugt sine frikvarterer på Israels Plads, et yndet skater-spot, husker selv Alis som noget, der ”bare var til stede i bybillet, på tasker, på bænke, på kasketter.”

Derfor gav svaret sådan set også sig selv, da den designuddannede Birk Nielsen, der for nogle år siden drev sit eget mærke Iso.Poetism, blev kontakt af den nye ejergruppe.

”Jeg kunne mærke, at det var det helt rigtige, både på grund af teamet bag det nye Alis, og fordi Alis som brand har så stort et uforløst potentiale. Især på produktsiden. Noget af det, de har været gode til, har været at skabe community og buzz. Men produktet er måske ikke blevet kræset for i lige så høj grad.”

Inspirationen til den nye kollektion, siger Birk Nielsen, er især fundet i Alis’ hey days i 1990’erne og 2000’erne. Men for Birk Nielsen, der mistede sin hustru til kræft i 2020, er der også noget mere og større på spil end bare referencer og snit.

”Vi har arbejdet meget med det, vi kalder for comeback culture. Vi prøver virkelig at skabe en kultur, hvor der knokles for at genskabe noget. Løbe den ekstra mil for at få noget tilbage i vores liv. Det er også noget, jeg kan relatere til privat. Forhåbentlig er det også noget, som mange andre kan relatere til på den ene eller anden måde. Comebacks af forskellige slags. Vi går alle sammen igennem ting. Men pointen er, at det ikke behøver at være definitivt. Man kan altid mobilisere sig igen og genfinde sin styrke,” siger han.

”Hvis det bare handlede om, at vi var blevet inspireret af en eller anden 90’er-artist, som så cool ud … Det giver mig ikke noget. Det driver ikke min motivation.”

MODELLERNE ER VED at line op én efter én, mens de sidste lige får rettet til og fikset nogle detaljer. Der er blandt andet lidt krise med den danske topmodel Maria Palm og hendes ene bukseben, der ikke rigtig makker ret. En stylist knokler i gulvhøjde.

Børn og familie, der tidligere har befundet sig i det store lokale, trisser ud. Intensiteten har fået et nøk op. I baggrunden står Lotko med en lille pose chips og tager det hele ind – stemning og chips.

Sarah Dahl, modellen, som Andersen havde fragtet hertil på ladet af en Omnium-cykel, træder ind, 12 minutter i showtime, og tager sig noget at drikke.

For uindviede kan spektaklet meget hurtigt fremstå en anelse kaotisk, men Andrea Brøndsted, en hår- og makeupstylist, har sjældent oplevet et mere tjekket arrangement. 

”Det har været verdens mest chill dag. Godt struktureret. Modellerne kom til tiden i hold, et, to, tre, bam, bam, bam,” siger hun og lader ligesom forstå, at det ikke er normalen for modeshows.

Philip Lotkos hustru, Pernille Teisbæk, der sammen med Tobias Birk Nielsen er stylist på showet, kommer gående i rask tempo ude fra gangen, hvor modellerne er linet op. I hendes øjne fornemmer man, at det er ved at være alvor.

”Kan vi få en ud og fikse Thoras hud?” siger hun og kigger rundt. 

Lotko træder i karakter: ”Og det skal bare være nu!” 

UDE I SHOWOMRÅDET agerer mild reggae ventemusik, mens de forreste rækker af bænke fyldes op med alle fra Mathias ‘Zanka’ Jørgensen, MØ, Kesi til endnu en ven af huset, christianitten Lukas Graham, der ofte har optrådt iført Alis. 

Kulden har sat sig i folk, showet foregår udenfor og holder ikke helt den tidsplan, der er lagt. På den måde skiller det sig ikke ud. Inden for modeugernes naturlove er det absolut mere opsigtsvækkende med et show, der går i gang til tiden.

Den hvide catwalk befries fra et tyndt lag plastik, Mobb Deeps ’Shook Ones’ brager tungt ud af højtalerne, og showet går i gang.  

Acid denim, skatesko, brede joggingbukser, statement-bælter, lange frakker, print og det nye Alis-logo sendes ned ad catwalken. Damp fra modellernes åndedræt ryger om kamp med en insisterende mand blandt de stående gæster, som i løbet af 30 minutter ikke på noget tidspunkt fraskriver sig det privilegium, det er at være til show i det fri. Der ryges.

”Vi har 30 looks – og så et 31., som skal binde hele historien sammen,” sagde Sebastian Stenbæk Andersen til os før showet. ”Men det får I at se.”

Og der kommer det så, surprise-looket. En toptopmodel, denne gang selveste Lykke May – eller Sorat May, som hun hedder nu – der ikke er iført andet end et par hvide trusser og nogle lange striber af de ikoniske Alis-klistermærker viklet om hendes bryster. En reference til et billede, der blev taget af hende for 20 år siden. En nøgen sløjfe, der lægger Alis 1.0 i graven og siger goddag til Alis 2.0.

Nu lunter Tobias Birk Nielsen frem, som det er kutyme for designerne at gøre efter et show. Det er første gang, vi ser ham. Han vinker rundt, et forløsningens vink. 

Fire dage før showet fortalte han os, at de egentlig slet ikke var hænder nok til at stable et show som dette på benene – at de måtte løbe både dag og nat. Men her, i den friske aften, bevidner bifaldene, at det faktisk lige er sket. Den nye ejergruppe står og klapper begejstret i baggrunden.

Tobias Birk Nielsen tager ikke en hyldestrunde. Han drejer hurtigt til venstre. Dér, siddende i det ene hjørne imellem sine bedsteforældre, er den blonde dreng med den bagvendte kasket. Det er Birk Nielsens søn, Cosme. De omfavner hinanden. Comeback.