Fodbolddirektøren og den tidligere dommer om at blive tørret i Budapest, at punktere vrede, og hvorfor det er svært at dømme fodboldkampe.
Hvem er dit forbillede?
”Man kan ikke kopiere et menneske. Så bliver man en dårlig kopi. Man kan lade sig inspirere af bestemte ting, andre er gode til, og tage det til sig.”
Hvornår har du været bange?
”Jeg har aldrig været bange i nuet, først bagefter. Engang var jeg i Budapest, hvor jeg skulle dømme en kamp. Nogle dage inden gik jeg med linjedommerne på værtshus. Da vi kom ind, spurgte kvinden i baren, om vi ville give en drink til nogle piger, der sad lidt væk. Vi sagde: ’O.k., vi kan da godt give en øl.’ De kostede 10-15 kr. stykket. Kort efter blev vi præsenteret for en regning på ca. 4.000 kr. for drinks til pigerne. Drinks, vi ikke havde bestilt. Damen løftede telefonrøret, og kort efter stod der ti mand i baren. De havde nogle buler i jakkerne, som betød, at de nok enten havde pistoler på sig eller havde meget dårlige skræddere. De gjorde alt for at provokere og var pissehamrende ligeglade med alt. Den ene smed noget juice i hovedet på mig. Det endte med, at vi betalte. Jeg blev mere bange ved tanken om, hvad der kunne være sket, end det, der faktisk skete, så bagefter kunne vi joke med det.”
Hvornår har du nydt dit arbejde mest?
”Som dommer var det bedste at sidde i omklædningsrummet efter kampen. Man sidder i en svedig undertrøje og får en kold øl, og kampen er gået godt, den der fornemmelse, hvor man ikke har travlt med noget. I udlandet havde jeg tit Gammel Dansk med til efter kampen, især hvis det var koldt. Det var sjovt at byde det til værterne de forskellige steder. De kunne først ikke lide det, men næste gang jeg kom, spurgte de, om jeg havde den der mærkelige drik med.”
Hvad er din største fortrydelse?
”Jeg kan godt misunde dem, der har revet et år ud af kalenderen og rejst rundt og levet fra dag til dag. Mange steder har jeg kun set lufthavnen, hotellet og stadion.”
Hvad har været dit største nederlag?
”Min skilsmisse for ca. ti år siden. Det er et nederlag ikke at kunne løse tingene. Selv om jeg har det godt i dag, gør det stadig ondt, også selv om det var den rigtige beslutning. Vi havde et barn, så vi måtte sikre, at skaderne blev mindst mulige. Vi forklarede hende, at vi stadig elskede hende og ville gøre alt for hende. Børn kan jo tro, at det er deres skyld.”
Hvad er den vigtigste beslutning, du har taget?
”At blive dommer. Det gav nogle store oplevelser, og det kom fra en tilfældighed. Fodbold er jo et af de få spil, hvor man kan spille med uden at kende reglerne, men jeg var blevet træner for nogle drenge og syntes, jeg skulle lære reglerne ordentligt, så jeg tog et dommerkursus. Jeg er nysgerrig af natur og siger ja til mange ting, så jeg ville da også gerne prøve at dømme en fodboldkamp. Det er en stor udfordring, for man står med to gange 11 mand med modsatrettede interesser. Så står der en dommer i midten og ødelægger måske det, de gerne vil opnå. Det er spændende, fordi det er så svær en opgave. At skulle administrere reglerne er et kæmpe kompromis. Hvis man følger reglerne slavisk, ødelægger man kampen på samme måde, som ingen ville nå på arbejde, hvis alle overholdt bremseafstanden i trafikken.”
Hvilken fejl er du mest overbærende over for?
”Den første. Det er i høj grad viljen, der bestemmer fejl. Der bliver altid begået fejl, men laver nogen den samme fejl for anden gang, bliver min overbærenhed mindre. Det kommer an på fejlens karakter, men normalt vil jeg sige: ’Det er anden gang. Enten er det, fordi du ikke har evnerne, eller også er det for at provokere.’”
Hvordan håndterer en mand bedst, at han bliver ældre?
”Ved at acceptere det. Hvis man forventer, man skal ud på et diskotek og ligne en på 20, har man et problem. Man har det godt, hvis man accepterer, at man er 51 år og fx ikke kan se lige så godt eller løbe lige så stærkt.”
Hvad kan gøre dig nervøs?
”At man overlever sit eget barn eller selv falder bort for tidligt. Så får man ikke det optimale samspil med sit barn eller sin familie. Jeg kender en, hvis kone ikke har fløjet, siden de fik børn. Så ekstrem er jeg ikke, men når man får børn, tænker man mere over den slags. Jeg tænker fx over, om jeg nu kører for stærkt eller udsætter mig selv for fare.”
Hvordan håndterer man bedst vrede?
”Vrede skal punkteres. Jeg plejer at løbe en tur.”
Hvad sker der, når vi dør?
”Jeg håber, vi møder alle dem, vi har mødt i livet. Om det så er helvede eller himmerige, er næsten ligegyldigt.”
Kim Milton får stadig kommentarer om den berømte udvisning af ikonet David Beckham under VM i 1998, hvor englænderen sparkede ud efter en argentinsk spiller. I tiden efter strømmede det ind med post og mails til danskeren, primært fra England, hvor alle havde en mening om udvisningen. ”Fx roste folk fra Liverpool mig, fordi de ikke kan lide Manchester United, hvor han spillede. Det kom nok til at fylde så meget i medierne, fordi England røg ud af turneringen, og så var der ikke andet at skrive om. I dag får jeg også kommentarer endda fra tiårige, der ikke engang var født, da kampen blev spillet. Jeg var aldrig i tvivl om, at jeg havde gjort det rigtige, og hvis man læser Beckhams biografi, er han godt klar over, at han dummede sig.”
Kim Milton, 51 år, er direktør i 1. divisionsklubben FC Roskilde. Han blev Superliga-dommer som 25-årig, FIFA-dommer som 28-årig og arbejdede sideløbende som it-chef. Han har stadig rekorden for flest Champions League-kampe (53), bl.a. finalen i 2004 mellem Porto og Monaco, og har dømt i fem EM- og VM-slutrunder.
