Nikolaj Koppel: ”Jeg kommer altid, altid, altid tilbage til denne destination”

Ansigtscreme → Dermalogica.

App → Podimo.

Arvestykke → Et Steinway-flygel, model ’M’, som jeg har arvet fra min morfar. 

Bog → Har lige læst Liv Helms ’Med hjertet i hånden’. Blown away, den er helt oppe blandt favoritterne, der fra hoften blandt andet tæller Murakami, Kim Leine, Thomas Korsgaard og Alex Schulman.

Briller → Jacques Marie Mage og Ahlem.

Bukser → Norse Projects og Barena Venezia. 

Bælte → Jeg har to-tre stykker fra Goods på Østerbro. Aner ikke, hvad de hedder. De har et dæmpet udtryk, hvad angår spænde. Jeg ejer jo ikke en ranch.

Cocktail → Paloma.

Duft → Aesop ’Eidesis’.

Film → Det er umuligt at vælge en favoritfilm. ’Close’, ’The Quiet Girl’, ’American Hustle’, ’Raging Bull’, ’Caché’ og Pixars ’Inside Out’ er de første, jeg kommer til at tænke på.

Fjende → Min egen tidsoptimisme.

Gadget → Nintendo Switch.

Hotel → Palazzo Daniele i Gagliano del Capo i Puglien, Soho House i Rom, Trunk i Tokyo og Brücke 39 i Vals.

Jakke → Jeg er en ispind, så 66 Norths dunjakke lige nu og et stykke ind i april.

Jakkesæt → Jeg elsker håndværket i et godt jakkesæt og går typisk efter et italiensk et hos Garodkin på Gammel Kongevej på Frederiksberg. Jakkesæt som arbejdstøj forsvandt dog, da jeg smuttede fra corporate Tivoli, og vi stiftede Podimo. De tre-fire mennesker, som vi sad rundt om et bord i opstarten, havde ingen forventninger til dresscode. Og det hænger ved. Nu, hvor vi er blevet over 300 medarbejdere, kan man på en måde argumentere for, at der ikke er en gængs dresscode, men fraværet af nogle koder giver jo bare nogle andre. Fx at der aldrig er nogen, der møder op i jakkesæt. Men grundlæggende er stilen rummelig og afslappet. Og mine Canali-jakkesæt kommer kun frem til større fester eller begivenheder.

Kunstner → Gudrun Hasle.

Morgenmad → Kerner, nødder, A38, kaffe. Professorens grønne juice på de gode dage. Hvede er bandlyst. Når man kommer i 50’erne må man holde en vis sundhedshygiejne, hvor man kan.

Motionsfom → Jeg laver visuelt uflatterende yoga-agtige øvelser på en måtte hver morgen. Tennis og løb en-tre gange om ugen. Går til og fra arbejde, når jeg har tid. Og padel, selvfølgelig. Padel er en sport, der ligger i bund rent æstetisk, men som jo bare er virkelig sjov at spille.

Motto → ”Supra societatem nemo.” (Ingen over fællesskabet, red.)

Musik → De tre B’er. Bach, Brahms og Beethoven. Plus en kæmpe forkærlighed for kvindelig amerikansk r’n’b fra 1990’erne og frem til i dag, lige fra Aaliyah og Toni Braxton til SZA og Janelle Monae. 

Møbel → Vores runde spisebord i farven ’Studio Green’ fra Tapet Café.

Overspringshandling → Chess.com.

Podcast → Minimum en-to timer om dagen.

Pung → Apple Pay. Samt et lidt uforklarligt og alt for dyrt Bottega Veneta-køb for et par år siden i Tokyos lufthavn, formentlig forårsaget af en kombination af jetlag og lufthavnsøl. 

Rejsedestination → Kommer altid, altid, altid tilbage til Italien. Maden, klimaet, historien, kulturen og enkelheden. 

Råvare → Ordentligt brød og god olivenolie. Ansjoser, citron, chili, persille, hvidløg, spaghetti og parmesan. Så kan man altid finde på noget. 

Sengetid → Ambitionsniveauet er 22.30, men i virkeligheden er det nok en time senere.

Skjorte → Aspesi, OrSlow og Goods’ egne.

Sko → Tre par yndlingssko for tiden. Mørkebrune Paraboot ’Michael Derby’, Vinny’s ’Aztec Boat Shoe’ og et par nye Sacai x Nike, jeg lige har fået i julegave.

Slips → Sjældent. Men når det er, har jeg en lille forkærlighed for Drake’s, der hiver konceptet lidt ned.

Smykke → Jeg er ikke rigtigt kommet ind i det. Jeg ville egentlig gerne gå Paul Mescal-retningen med de sølvkæder, han bærer i ’Normal People’, men jeg har endnu ikke fundet en kombination, hvor jeg ikke ender med at ligne en græsk skibsreder. 

Spiritus → Gin og tonic. 

Strømper → ‘Sjove’ mønstre er no go. Mønstre er i det hele taget svært. Men få ting slår glæden ved at trække i et par helt nye strømper.

T-shirt → Fruit of the Loom. Jordens billigste T-shirt. Men den sidder, som den skal. 

Taske → Porter Yoshida & Co. Besøgte deres flagskibsforretning i Tokyo og fik lyst til at købe taske og kufferter for adskillige månedslønninger.

Transportmiddel → Min Pilen-cykel.

Trøje → Cashmere.

Ur → Rolex. Meget splittet her: på den ene side nok det smukkeste sportsur, men for længst også en lidt nedslidt identitetsmarkør.

Tatovering → Slap gennem 1990’erne uden. 

Vågnetid → 06.30.