I 18 år har Nikolaos drevet en af Nørrebros mest ikoniske restauranter: ”Vi har intet bookingsystem. Jeg tager telefonen, hver gang den ringer”

JEG KOMMER FRA Samos, og i mine unge dage arbejdede jeg på båden, der sejlede derfra til Tyrkiet. Da jeg havde sparet nok penge op, købte jeg en lille bar på havnen med min fætter. Den drev vi, indtil jeg var i slutningen af 20’erne. Her mødte jeg en skøn dansk kvinde, som holdt sommerferie på øen, og kort efter flyttede jeg til Danmark for at være sammen med hende.

De første par år i København arbejdede jeg for min svigerfar. Hans firma producerede træpiller, og jeg kørte gaffeltruck og sorterede dem. Senere begyndte jeg at tjene til dagen og vejen som tjener på en græsk restaurant på Østerbro. 

I løbet af en sommer tilbage på Samos mødte jeg Ioannis, som var kok og også boede i Danmark. Vi blev gode venner og fik et tilbud om at overtage Taverna Kreta sammen. Ioannis står stadig i dag i køkkenet, mens jeg tager mig af gæsterne. De første mange år arbejdede vi begge omkring 60 timer om ugen, men det kan vi ikke holde til længere. Nu er Ioannis her to dage om ugen, og jeg er her fire. 

VI HAR HAFT restauranten i 18 år. Det var hårdt i begyndelsen, for der var mange af de gamle stamkunder, som ikke ville spise hos os. De kunne godt lide maden, men de skulle lige vænne sig til, at de gamle ejere var væk. De fandt dog ret hurtigt ud af, at vi var gode nok, og så begyndte vi ovenikøbet at få vores egne stamkunder. Efter fire måneder gik det rigtig godt.

JAGTVEJ VAR ANDERLEDES dengang. Ungdomshuset lå lige ved siden af, og alle de unge derfra kom og spiste hos os. Der var mere liv på selve Jagtvej, men til gengæld er der kommet rigtig mange butikker og barer på Stefansgade og alle de små sideveje, hvor der ingenting var dengang. Danskerne er også blevet bedre til at smage på nye ting. I starten turde de ikke at prøve så meget, men nu udforsker de menukortet på en helt anden måde. 

VI HAR EN ret – kanin i tomatsovs med perleløg – som folk slet ikke rørte i begyndelsen. Nu er de vilde med den. Det er selvfølgelig, fordi folk er blevet mere åbne over for andre madkulturer, og det, synes jeg, er skønt. Alle skal stadig have græsk salat, for det er altid dejligt at spise, specielt om sommeren, når tomaterne er bedst. 

Vores mest solgte ret nogensinde er moussaka, men vi sælger godt nok også mange gyros. Vores stegte fetaost er en lidt undervurderet favorit, som folk bliver rigtig glade for, så snart de har opdaget den, eller jeg har sagt, at de skal prøve den. Bord 5 er det mest populære. Det er ved vinduet, og alle vil have det, så de kan sidde og kigge ud på bilerne, der kører forbi.

DET MED ELEKTRONIK er vi ikke så stærke i. Vi har intet bookingsystem. Jeg tager telefonen, hver gang den ringer, og så skriver jeg i vores notesbog med min kuglepen. Der kommer mange grækere og spiser hos os, og de bestiller altid bord i sidste øjeblik, så ofte kan man godt få et bord med relativt kort varsel.

NORMALT ARBEJDER JEG fra klokken 10 til 14, og så er der service fra 16 til 22. Min arbejdsdag starter med, at jeg køber ind og sørger for, at køkkenfolkene har, hvad de skal bruge. Et par gange om ugen tager jeg i Inco i Kødbyen, og så køber jeg ellers friske grøntsager hos Bazaren i Nordvest hver dag. Jeg kan bedst lide selv at udvælge varerne, så jeg ved, hvad jeg får. Efter indkøbene drikker jeg en kop kaffe med kokkene, inden jeg tager hjem og laver administrativt arbejde. Der er mange problemer, man skal tage sig af, når man ejer en restaurant.

ENGANG HAVDE VI en kok, som ikke mødte op på arbejde. Ioannis var på ferie, og samme aften var der en koncert i Parken, så vi var helt booket op. Jeg nåede at betjene og lave mad til 60 gæster. Da vi lukkede om aftenen, ringede jeg til Ioannis og beordrede ham hjem fra ferie. Han tog et fly næste morgen.

JEG HAR MØDT så mange søde mennesker og har også fået en utrolig masse venner gennem vores taverna, og jeg taler meget med vores gæster om deres og mine egne hverdagsproblemer. Selvfølgelig ikke med dem, jeg overhovedet ikke kender, men når folk har været her nok gange, får man automatisk opbygget en relation. Jeg er ikke så god til at genkende de danske berømtheder, men jeg ved, at Bubber engang har spist her. Og også de to skaldede mænd fra ’Kender du typen’. 

IOANNIS OG JEG er begyndt at tænke på at stoppe inden for den nærmeste fremtid. Det har vi også fortalt til vores stamgæster, så vi får mange tilbud fra folk, der vil købe restauranten. Men vi skal finde de helt rigtige ejere, som vil bevare den nogenlunde, som den er. De må selvfølgelig gerne sætte deres eget præg på den, og hvis de vil have et mere moderne bookingsystem, må de også indføre det. Men essensen af stedet og navnet skal forblive, så vores gæster stadig kan komme her og få den samme oplevelse, selvom vi ikke er her længere. 

VI FORHANDLER MED en græsk kvinde, men det er ikke helt på plads endnu. Jeg vil gerne hjælpe de kommende ejere i starten, men på et tidspunkt bliver jeg nødt til at stoppe helt. Så skal jeg bruge mere tid på Samos, hvor min kone og jeg har et lille hus, som vi har arvet fra min mor.

JEG HAR STADIG mange drømme, og jeg skal ikke bare sidde derhjemme og kukkelure. Det kan jeg slet ikke finde ud af. Jeg har faktisk overvejet at blive buschauffør, men jeg tror måske hellere, jeg vil køre gaffeltruck igen. Jeg elsker at køre gaffeltruck.