Mikkel Hansen: "Kunst giver en form for ro i mit liv"
Efter en horribel EM-slutrunde og et udskudt OL lader Danmarks bedste håndboldspiller op til næste kapitel i en hårdtskydende karriere. Sofie Valentin taler med den 32-årige Mikkel Hansen om at tørste efter revanche, at nyde et pusterum fra sportens machoverden, og om det helt store spørgsmål: Hvornår siger man stop?
Du skulle have været til OL med herrelandsholdet i år. Hvad har du set frem til?
”At repræsentere mit land. Det er noget af det ypperste, man kan opnå. I håndbold er der store turneringer hvert år, så der er en kæmpe prestige i at komme til OL. At skulle møde op som forsvarende mestre var noget, vi alle sammen havde glædet os meget til. Derudover foregår OL i Japan. Tokyo er en fantastisk by og en by, som har fanget min opmærksomhed, og som interesserer mig på mange forskellige planer. Det er alt fra gadebilledet til deres arkitektur til deres mad, der inspirerer mig utroligt meget. Men først og fremmest så jeg bare frem til at komme til OL og tage revanche for den rigtig sløje EM-slutrunde, som vi spillede i januar.”
