Se Carsten Werges biler gennem karrieren

1977-85: 1967 VW 1200, orange

Jeg fik kørekort den dag, jeg fyldte 18. Dengang havde min far den fedeste Ford Mustang. En knaldgul coupé, som alle kiggede efter. Jeg så jo i ånden, hvordan jeg skulle ud og smage lidt på livet i den, men da jeg kom hjem, havde han fandeme solgt den. Heldigvis havde jeg selv sparet lidt penge op ved at arbejde på en benzintank, så jeg besluttede at købe en bil selv. Det blev til en noget mindre opsigtsvækkende VW 1200, som jeg købte brugt for 11.000 kroner. Den havde automatchoker, så den startede uanset hvad, og den var i det hele taget ikke til at slide ned. Jeg kørte gennem stride isvintre – på sommerdæk selvfølgelig – til Næstved, og der var aldrig noget bøvl. Derfor havde jeg den i mange år, og jeg fik pimpet den op med en kæmpe Porsche-spoiler og fartstriber – jeg siger dig, den var farlig. Den dag i dag bliver jeg helt blød i knæene, når jeg ser en.

1987-1992: 1983 Mazda 323, grøn

Boblen var min bedste ven og fulgte mig i tykt og tyndt, men til sidst kunne den ikke mere. Så byttede jeg den til en brugt Polo, som var så kedelig, at vi forbigår den i tavshed og springer frem til min første ordentlige bil. En Mazda 323, og det lyder måske ikke af noget, men den føltes som en rigtig bil, hvor de andre var helt skrabede. Alle sagde, at Mazda var plastikbiler, men det var ikke min oplevelse. Jeg syntes, den var lækker og relativt hurtigt. Jeg har altid godt kunnet lide en bil, som kan komme over et lyskryds før de andre, og det kunne den altså.