Se Ruben Søltofts biler gennem karrieren

Jeg kommer fra en lille by i Himmerland, der hedder Astrup, hvor jeg tog mit kørekort. Vi havde ikke noget lyskryds, men vi havde en rundkørsel, og den var vi stolte af. Den var uden kunst, så man kunne bare køre direkte over. Vejene var smalle, og når der endelig kom en modkørende, var det ofte en mejetærsker.

I 2. g forelskede jeg mig i en pige, der hed Ida. Vi mødtes på Ofir Chat. Hun boede i Hjallerup, og selv om det ikke var langt væk, så var det besværligt. Det var en bus, og et tog og endnu en bus og så lige en bus til, før man var der. Hendes far købte en bil til os. det vil sige mest til mig, for jeg er var den eneste af os, der havde kørekort.

Det var en rød Peugeot 205, og den var alt for meget. Der var LED-lys under den og kæmpe højttalere i bagruden. De kunne spille rigtigt højt. Men det var de også nødt til, hvis de skulle overdøve den tunede motor. Det var en sindssygt sjov bil at køre i. Jeg kørte i skole i den hver dag. Og besøgte Ida indimellem, bevares.

Efter gymnasiet arbejdede jeg i et halvt år om natten hos Arla med at pakke mælk. Det var forfærdeligt, men det gav heldigvis en masse penge. Når jeg tænker tilbage på det, skulle jeg nok have valgt noget, der gav noget livsindhold også. Det her var bare hårdt, og det gav ikke andet end penge. Og mælk.