Klumme: Nye toner præger årets serier
’I May Destroy You’ har været én af 2020’s store serieåbenbaringer. Den vrider nemlig en ny tone frem, som man aldrig ved om er døsig, sjov eller dybt ubehagelig. Netop den tendens ser man flere steder i serieverdenen for tiden.
Foto: PR 'I May Destroy You'.
Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du lige så godt vænne dig til navnet Michaela Coel. Den 32-årige britiske skuespiller, manuskriptforfatter, instruktør, producer, sanger, sangskriver, digter og dramatiker har med ’I May Destroy’ (HBO Nordic) skabt et mesterværk.
Efter ’Chewing Gum’ (Netflix) – som hun også selv skrev og spillede hovedrollen i som en religiøs, ung kvinde, der virkelig gerne ville miste sin mødom – leverer Coel med sin nye serie en ubehagelig ligefrem og stenet fortælling om ”drug rape”. Endnu engang indtager hun selv hovedrollen. Denne gang som den spirende forfatter Arabella, der en sen nattetime får dopet sin drink i byen og næste morgen vågner med generende flashbacks.
Det helt særlige ved ’I May Destroy You’ er dens tone. De fleste andre serier havde sat strygere og drama under fortællingen, men Michaela Coel vil det anderledes. Hun lader sin hovedperson være både tilbagelænet, ambitiøs og heftig, men altså i stigende grad også urolig for, hvad det er, der har ramt hende. Udenom Arabella flyder venskaber, dateri og ord rundt, og selvom ’I May Destroy You’ er dybt ubehagelig i visse scener, skifter den hurtigt til slumrende dialog eller benhård girlpower i minuttet efter.
Det er både opfindsomt og elegant fortalt, men det er også mere end det. For ’I May Destroy You’ er det fremmeste eksempel på en tendens, vi har set her i 2020. Selvom man vil fortælle en hård historie, er et dramatisk fokus nemlig ikke længere nødvendigt, nej, tværtimod har flere serier excelleret i, at kunne tumle rundt og stadig tackle alt fra misbrug og vold til hemmeligheder og kultursammenstød – og altså nu også voldtægt.
