MIN FAR, TEROU NAKAZAWA, arbejdede i 1960’erne som fisker på et japansk skib, der sejlede rundt i hele verden. Da skibet på et tidspunkt nåede omkring Sverige, kom han ud for en ulykke, blev indlagt og måtte opgive at sejle med videre. Han kendte tilfældigvis nogle japanere, som boede i Danmark. De fortalte ham, at der var godt gang i den i København, så da han blev udskrevet, flyttede han hertil.
RESTAURANT TOKYO VAR åbnet nogle år forinden, i 1964, og var ejet af en ældre, japansk kvinde. Min far havde ikke mange penge, men kom på restauranten en gang imellem. Ejeren og min far blev gode venner, men hun blev pludselig syg og døde kort tid efter.
I sit testamente havde hun skrevet min far ind som arvtager af restauranten. Han drev den derefter i næsten 50 år, og først for nylig stoppede han og overdrog den til mig.
I BEGYNDELSEN VAR det svært for min far at drive restauranten, for danskerne forstod ikke den japanske madtradition. Han var ikke uddannet kok, så han lærte selv alting hen ad vejen. Men i løbet af 1980’erne begyndte det at gå rigtig godt.
