Andrew Moyo er så glad for sin jakke, at han bruger den ni ud af 10 dage

I folkeskolen var jeg og vennerne nogle midtjyske, pop-smarte gutter, der gik i Diesel og G-Star. Bukserne var stramme, T-shirtsene lange. Med mine basketball-venner handlede det om Air Force Ones eller Jordans. 

Senere, i gymnasietiden, kanaliserede jeg ’Futuresex/Lovesound’ ud i skinny jeans, skjorte med trykknapper og ærmeholdere, vest og smalle slips. Efter det kom min preppy periode med oxfordskjorter og butterfly. 

Efter utallige fejlkøb har jeg endelig fundet den perfekte Baker Boy-hat. Jeg fik øje på én i en musikvideo på et tidspunkt og blev nødt til at eje noget lignende.

Frakken er en uldsag fra Mfpen. Jeg kan virkelig godt lide det tøj, de laver i den lille biks. Den har en helt perfekt længde og et godt fit, som tillader mig at have et par lag indenunder. 

Den har også stormflap, hvilket jo er en helt genial opfindelse. Det burde alle jakker have. Jeg købte den, da jeg fyldte 30, og har nok brugt den ni ud af 10 dage siden, så den er godt brugt, hvilket også betyder, at knapperne er begyndt at falde af. Dem syer jeg så løbende på igen.

På et tidspunkt arbejdede jeg sammen med Hav og Kamal, som har YouTube-kanalen ’Uden Filter’. Denne her hoodie er noget merch derfra. God længde, tilstrækkeligt boxy i pasformen, og så holder den godt. Jeg blev dog efterhånden lidt træt af det der røde logo, så en dag tænkte jeg: ’Jeg kan sgu da bare male det over med en sort sprittusch.’ Det gik dog ikke så godt, så nu er jeg nødt til altid at have noget på udover. 

Uret er et Grand Seiko, jeg købte i anledning af min datters fødsel. Jeg elsker ure og ville gerne have noget klassisk og lidt dressy. Dem, der laver håndværket i Grand Seiko-studierne, er sindssygt dygtige. Siden har jeg fået sat en blå rem på i stedet for den oprindelige sportslænke.

Det har altid været et svært for mig at finde de rette bukser. Men lige nu er jeg vildt glad for et par nålestribede uldbukser fra NN.07. Virkelig varme og helt perfekte til vinteren. Hvis jeg går i dem i lang tid, forsvinder pressefolderne, og de får et mere afslappet udtryk. 

Ellers smider jeg dem en tur til rens, og så kommer de retur med pressefolder, så skarpe at de kan klare et besøg hos dronningen, hvis hun ringer. De kan sættes lavt, så de knækker lidt nede ved pløsen, eller jeg kan trække dem op og lige spænde bæltet lidt ekstra, så de hænger ved anklen. Det er fedt med tøj, man kan gøre alt muligt med, og som er anvendelige i forskellige situationer.

Der er noget ved den klassiske loafer, som jeg godt kan lide, men samtidig er den bare ikke rigtigt mig. Derfor har jeg brugt en del tid på at finde en alternativ lædersko med firkantet tå og uden snøre. Pludselig faldt jeg over et par fra Ecco, vildt behagelige. Jeg har lige haft dem med på storbyferie i New York, hvor vi gik 20 kilometer om dagen, og det var absolut intet problem. Fuldstændig genialt.