Skal du ud af en aftale? Der er tre ting, der er afgørende for den perfekte aflysning

Jeg er et dårligt menneske. Jeg hader mig selv for at gøre det. Men jeg har udviklet en eminent evne til at lyve mig ud af aftaler, jeg gang på gang vikler mig selv ind i.

Du kender måske situationen: ”Skal vi ikke snart ses til en øl eller en frokost?” spørger min gamle bekendte, og så er gode råd dyre. Min krop siger nej, min hjerne siger nej, alt stritter på mig. Alligevel svarer jeg ”jo, klart,” og så fanger bordet: Jeg har indgået en aftale, jeg ikke orker. Hvad nu?

Den noble løsning er selvfølgelig at sige det, som det er. At jeg egentlig ikke har lyst til at ses. Eller endnu bedre: bare at sige nej tak, det kommer ikke til at ske.

Men jeg er alt, alt for konfliktsky til at sige til folks ansigt, hvad jeg tænker, så jeg har udviklet en frygtelig god evne til at hustle mig ud af aftaler, jeg har lavet, og som jeg ikke har lyst til at overholde.