Kunstner Sergei Sviatchenko og fodboldspiller Erik Sviatchenko udgiver kollektion i samarbejde med An Ivy

Nyheder til den klassiske garderobe.

Kunstner Sergei Sviatchenko og fodboldspiller Erik Sviatchenko udgiver kollektion i samarbejde med An Ivy
Offentliggjort

Da kunstneren og modelegenden Sergei Sviatchenko sidste år blev kåret som en af Euromans ’bedst klædte’, blev han af vores moderedaktør beskrevet om værende ’moderne nobel, og altid ubesværet velklædt’. Han er kendt for sin stilsikre tilgang til den klassiske herregarderobe og med platformen ’Closed Up And Private’ stræber han efter at revolutionere modefotografiet.

Nu lancerer han kollektionen ’The Splash’, der består af slips, bow ties og skjorter, sammen med sin søn, fodboldspilleren Erik Sviatchenko, og det københavnske slipsebrand An Ivy.

Kollektionen består af to skjorter, en med rund krave og en med button-down krave i striber, samt fem smalle slips i stribede, prikkede og club-inspirerede designs. Desuden rummer kollektionen to bow ties i kunstneriske silhuetter.

”Vi har nøje udvalgt og designet kollektionens styles med inspiration fra 50’erne og 60’erne. Det er en blanding af inspiration fra John F. Kennedys Election Campaign (1960) og perioden, hvor David Hockney lavede The Splash (1966). Det er et unikt projekt med fokus på de små detaljer, som er vores fælles passion”, forklarer Sergei Sviatchenko i en pressemeddelelse.