Christian er på jagt efter en retrobil: ”Sådan en der gør en glad når man står op om morgenen”

Christian Bartels spejder omkring sig på parkeringspladsen, der er fuld af lækre, ældre biler. I solen skinner deres lak rødt, gult og blåt som en håndfuld Smartie’s. Imellem bilerne går deres ejere rundt og luner hænderne på kaffekopper, mens de konverserer og tjekker hinandens motorer, fælge og instrumentbrædder ud.

Christian Bartels har på et site for klassiske biler chattet med en person med aliasset Alfahahn, der har givet ham lovning på en prøvetur i sin Alfa Romeo. Men der er indtil flere Alfa Romeoer på parkeringspladsen, og deres ejere er ikke lige til at få øje på lige nu.

Igennem længere tid har Christian Bartels, der for et år siden blev færdiguddannet som journalist, næret drømmen om at få sig en ældre bil. Men han har samtidig været i tvivl om, hvordan man bedst gør et fornuftigt køb, når man ikke har ubegrænsede midler til rådighed.

”Jeg har forhørt mig lidt og fået at vide, at det bedst kan betale sig at komme ind i de cirkler, hvor folk sælger til reelle priser, fordi de kender og respekterer hinanden,” siger Christian Bartels, der er i sort anorak og gummisko.

På det seneste er han begyndt at være aktiv på forskellige fora og for nylig tog på udflugt til landets største messe i Fredericia for at få nogle kontakter i miljøet. Det har blandt andet kastet kontakten til alfahannen af sig, som det er meningen, at han skal møde til denne lørdag morgens vintage-træf på Arne Jacobsens anemonehvide benzintank på Strandvejen.

Her mødes en gruppe af - hovedsagelig – mænd hver weekend i forårs- og sommersæsonen for at dele deres passion for gamle og ældre biler. Arrangementet hedder Cars and Coffee og bliver arrangeret i et samarbejde mellem onlinebilmagasinet Viaretro og is- og kaffebaren Olivers Garage, der ligger i Arne Jacobsens gamle tankbygning.

Strandvejen og klassiske biler, det lugter lidt af friværdi i villaen, som skal omsættes i forkromede statussymboler. Men man behøver ikke at være direktør, for at være en del af miljøet, fortæller Oliver Steindorsson, der driver Olivers Garage.

”Jo ældre bilerne er, desto mere forskelligartede er ejerne. Det er både murermestre og corporate folk,” siger han. Men selvom Oliver Steindorsson synes, at vintagemiljøet er rummeligt, er der alligevel også et vist snobberi, som ikke er til at komme udenom:

”Det er ambivalent. Vi synes, det er spændende, at der er interesse for vores arrangement, men vi har ikke så meget lyst til, at der kommer for mange hillbillies i tunede Nissan Skylines og laver brændere,”

Som i ethvert andet miljø er ejerne af de klassiske biler tryggest i selskab med ligesindede, hvilket i dette tilfælde vil sige folk, der blærer sig med historiske fakta frem for bremsespor.

Lars foran sin Porsche 911. Foto: Marie Hald

Lars har på forhånd åbnet motorrummet til sin Porsches såkaldte boksermotor, der giver bilen et lavt tyngdepunkt. Folk plejer alligevel at komme og spørge, om de må kigge.

”Bilen er Bahama-gul. Det er den originale farve, som Porsche lancerede den i,” fortæller Lars, der gennem mellemled har skaffet bilen fra USA. Lars har samlet på ældre biler i en 20 års tid og for eksempel ejet Lanciaer, MG’er og andre Porscher, inden han fik fingrene i samlingens hidtil sjældneste eksemplar, sin pletfri Porsche 911 fra sidst i 1960’erne. På bare et par år har bilen sandsynligvis fordoblet sin værdi med flere hundrede procent, så den nu ligger et sted mellem en halv og en hel million, hvis han skulle få lyst til at sælge den videre.

”Klassiske biler er en stadig dyrere, og en stadig mere utryg hobby. Du skal ikke skrive, hvor den står i garage” siger Lars, der bekymrer sig for de tyvebander, der har specialiseret sig i at stjæle og videresælge de rullende antikviteter. Lars mærker med fodsålen dæktrykket på en rød Lotus Europa. Så går han videre for at tale med ejeren af en blå Fiat Dino.

En mand med mørke skægstubbe og sort frakke holder sig lidt for sig selv. Normalt kommer han ikke så meget til de her træf, fordi de fleste i publikum er ældre end ham, og fordi de tilsvarende går op i lidt ældre biler end han.

”Men i dag syntes jeg, det var lækkert vejr at tage herud,” siger Nikolaj Rosenthal, der for kort tid siden er steget ud af en sort Porsche 964 med firehjulstræk. Den er fra 1991 og dermed et år ældre end ham selv.

Publikum beundrer Nikolaj Rosenthals Porsche 964 fra 1991. Foto: Marie Hald

”De ældre biler er smukke, men jeg går mere op i motorkraft. Første gang, man kører i en Porsche, falder man for den. En Porsche er noget helt særligt. Den kører fantastisk, både på bane og på almindelig vej,” siger Nikolaj Rosenthal, der elsker sin bil, men ikke mere end, at han gerne sælger den videre, hvis det rette bud kommer.

”Nogle interesserer sig for ejendomme, jeg synes, biler er sjovere,” siger Nikolaj Rosenthal, og fortæller, at hans sorte Porsche er steget med 200.000 kroner i værdi, siden han købte den i oktober.

”Det klassiske bilmarked går markant op i de her år, der kommer jo ikke flere af de her biler, og efterspørgslen stiger helt vildt. Det bliver spændende at se, om boblen brister på et tidspunkt,” siger Nikolaj Rosenthal, der arbejder som investor og professionel ishockeyspiller og ejer tre Paradis Is-butikker – og tre Porscher.

Foto: Marie Hald

Mens han venter på, at alfahannen skal dukke op, er Christian Bartels nu faldet i snak med ejeren af en Lapis-blå Mercedes fra 1972. Selv om Christian Bartels har gjort sig forhåbninger om at prøve en italiensk bil, er han også ret interesseret i en Mercedes. Ikke mindst fordi man ofte kan få en køn ældre en i rimelig stand til en 80.000-100.000

”Jeg er stadig ved at orientere mig, ” siger Christian Bartels, der undrer sig over, at der ikke er nogen herhjemme, der har udnyttet nichen for at udleje klassiske biler, sådan at dem, der ikke arver en eller allerede er inde i kulturen, kan danne sig et indtryk af, hvilken bil de er til.

Lige nu diskuterer han og Mercedes-ejeren motorstørrelser, karrosserier og modeller. Christian Bartels forklarer, hvorfor han - på trods af, at han som far til to små børn har mere brug for noget billigt, nyt og pålideligt - lægger sig i selen for at komme i nærheden af en klassisk bil:

”Jeg tror, jeg er bange for at blive kedelig. Simpelthen.”

I det daglige cykler han, og derfor er han snarere på udkig efter noget, som han og familien kan køre søndagstur i. Den behøver ikke at kunne fragte dem til Kroatien, Helsingør er også fint.

”Jeg kunne lease en Hyundai, det er sikkert en god bil. Det er der bare ikke særlig meget oplevelse i. Jeg vil have noget med motorlyd, hvor man kan fornemme noget mekanik. Sådan en, der gør en glad, når man står op om morgenen.”

Da han endnu ikke har gennemskuet, hvem alfahannen er, giver Christian Bartels sig nu til mere målrettet at efterspørge ham. Til sidst bliver han ledt i retning af en mand med sort- og hvidternet halstørklæde.

Det er ganske rigtigt ham, han leder efter, men timingen er forpasset, og manden og hans Alfa Romeo Giulia er på vej hjemad. Christian Bartels må nøjes med lovning på en køretur et par uger senere. I det mindste kender de nu hinanden. Desuden har han fået lovning på en prøvetur i en Mercedes.

Et par dage senere taler jeg med ham i telefonen. Han har tænkt sig at byde på en Volvo 144. Den er rummelig, når man skal transportere familien. Og så er den billig. Æstetisk er den dog ikke i klasse med en Mercedes eller Alfa Romeo. Men det bekymrer egentlig ikke Christian Bartels. Måske kan den blive begyndelsen på en samling:

”Jeg ræsonnerer, at hvis jeg køber den, har jeg stadig råd til at købe en anden, lidt dyrere, gammel bil.”

LÆS OGSÅ: Se moderedaktørens 11 drømmebiler

LÆS OGSÅ: Se Formel 1-kørernes private biler

LÆS OGSÅ: Desert booten og 9 andre ting, der aldrig går af mode