11 grunde til at Beirut bør blive din næste feriedestination

Engang var Beirut den orientalske pendant til Paris. Der var filmstjerner på fine cafeer, brede skulderpuder og Moulin Rouge-stemning i nattetimerne. Du har måske hørt det før; den libanesiske hovedstad gik som Mellemøstens Paris.

Befolkningen har stadig en fransk ‘joie de vivre’ over sig. De lever i dag, fester i nat. Men borgerkrigen fra 1975 til 1990 ændrede det meste.

Mange, der flygtede under krigen, er vendt tilbage. Tilbage til en by, der er ved at finde sig selv et sted mellem faldefærdige vægge med skudhuller, gamle franske villaer fra kolonitiden og nye skud af skyskrabere.

Her dyrker folk det helt lokale og bryder i tide – og utide – ud i den arabiske folkedans ’dabke’, mens folk også henslængt fører tresprogede samtaler, som når de hilser på engelsk, fransk og libanesisk: “Hi, bonjouuur, kifak?” (hej, heeej, hvordan går det?).

Du har altid kunnet få en shawarma eller falafel lige nede på et hjørne i Beirut. Det kan man stadig. Men som dansker i byen skal du gå langt for at få den, som du kender den. Her fås den med radiser, syltede grøntsager, masser af mynte.

Og du finder en rulle i hånden, de grønne blade og tahin-dip i mundvigen på hvem som helst… fra det ældre par, som alle kender på hjørnet, til businessmanden og de nyrige familier, som er ved at finde sig selv et sted mellem næseoperationer, dyre biler og biodynamisk boligindretning.

Beirut er på én gang ny, gammel og midt i en identitetskrise. For hvem er man egentlig, når man lige er ved at samle sig selv? … Beirut er i hvert fald forførende, betagende og besøgsværdig. Så uanset hvad du har hørt i medierne: Læg det på hylden og kom så af sted.

Her bør du spise, svinge forbi og opleve i Beirut netop nu:

1. Til hest

Hver søndag kan du nyde synet af mænd på hesterygge, når ugens hestevæddeløb løber af stablen på Hippodrome i det sydøstlige Beirut. Her kan du spille på din favorit sammen med de mange fremmødte libanesiske mænd (især taxachauffører, der tager et par timer fri om søndagen). Her står de så langs banens indhegning og vifter med papirlapper, og du bliver et hundrede procent sikkert også budt på en hjemmefikset limonade. Og hvis du vil have mere, så hop op til tv-skærmene på tribunen, smid en mønt og råb af en hest i Frankrig, når dagens løb live-transmitteres derfra.

2. Det nye nye

Når du forlader hestevæddeløbsbanen Hippodrome, træder du ud i området ved navn Badaro. Et område hvor du kan gå ture uden dyttende biler, der ellers virker som en konstant alle andre steder i den libanesiske hovedstad. Langs gaderne vokser træer og vilde planter frodigt, og så er her flere nye, mindre barer og restauranter med fortovsservering og med hver sin lokale specialitet fra en særlig bjergby, hemmelig opskrift eller noget lignende på menukortet. Badaro er det nye nye, og et sted, du glemmer dagens hovedbrud og ja… bilhorn.

3. Et (særligt) godt sted at bo

Som en rigtig tre-i-ener blev Saifi Urban Gardens i 2010 skabt af en gruppe folk, der ville samle et hostel, en restaurant og en arabisk sprogskole ét sted, fordi det var praktisk – og det de selv havde brug for. De havde få penge og byggede efter behov.

I dag har stedet også fået en tagterrasse og udvidet til endnu et hostel og restaurant i bydelen Hamra. Her er der også en pool på tagterrassen, der er åben for alle. Trods successen er konceptet stadig det samme: bestil og hent din mad i baren, ryg din arghile (vandpibe) og sænk skuldrene.

Området, du skal sænke skuldrene i, hedder Saifi og grænser op til området Gemmayze, der er Beiruts pendant til Vesterbro. Her er et galleri eller en dimsebutik på hvert andet hjørne, og det er også her, Michel og hans Wes Anderson-refererende hotel ’The Grand Meshmosh Hotel’ ligger. Michel var investor, men han rev rødderne op og sætter i dag rammerne for dig i Beirut med sit lille hotel, gedigen mad og utallige røverhistorier.

4. Orient 499

Farverige jakker, guldbelagt interiør og orientalske morgenslippers. Dem finder du faktisk forbavsende få af i Beirut. Ét sted har de dog gjort sig til specialister i netop dette, og det er den labyrintisk store butik Orient 499. Oprindeligt var det en verden for kvinder, men i dag kan mænd også sammensætte deres helt eget snit til garderoben.

5. Kulturel

Engang var det en rig mands bolig, i dag er Nicolas Ibrahim Sursocks bibliotek og arbejdsværelse det eneste, der står tilbage i den ekstravagante villa, der i dag udgør Sursock Museum i området Sodeco. Et kunstgalleri, der følger i sporene på den tidligere ejermand, som selv var kunstsamler. Her kan du opleve tidsbegrænsede udstillinger om snart sagt hvad som helst og en række faste værker fra den mellemøstlige region. Du har lyst til at blive, både på grund af rammerne og kunsten. Og så er den gratis entre jo en oplagt invitation til at komme igen.

Hvis du vil være en lidt mere ægte lokal kulturturist, så vil du nok gerne i en moske. Det skal man jo i Mellemøsten. Og ja, det skal man da. Du kan for eksempel sætte dine bare fødder i den otte år gamle, kæmpe store Mohammed Al-Amin Mosque i Downtown. Både mænd og kvinder er velkomne i alle zoner, og læg lige mærke til, hvor mange kirker og moskeer, den har som naboer.

6. Slap af

Beirut skal ses til fods, og hvis du på et tidspunkt når til Mar Mikhael (hvilket du gør) og føler en trang til at sidde ned (hvilket du også gør), så sæt dig på trappeafsatsen ved cafeen Sole Insight. Bladr i en bog fra det lille bibliotek, slå tankerne fra med et spil backgammon. Rudy, der driver stedet, serverer altid en dagens ret og en kop hvad som helst hjemmelavet.

Når du alligevel er helt ude ved Rudy i udkanten af Mar Mikhael og ikke er til sækkestole og miniborde men i stedet savner Coffee-Collective-nordisk-kafferisteri-stemning, så kan du fortsætte lidt længere ud ad hovedvejen Armenia Street (Beiruts armenske kvarter) og dreje til højre. Her ligger Kalei Coffee nemlig med bitter kaffe, Hay-møbler og en rar gårdhave.

7. Lokal med de lokale

Om dagen kan du få en klassisk mezze med hummus, en lun baba ganoush med valnødder (prøv det) eller en gryderet på spise- og dansestedet Mezyan på Hamrastreet. Om natten danser lokale folk den arabiske folkedans ’dabke’, hvor man tripper rundt i lange kæder til arabisk musik med en meget hoppende spirrevip i front, der svinger med en bedekrans. På bordene står kander med noget, der ligner mælk. Det er den libanesiske Pernod-smagende spiritus arak, der er blandet op med vand og is og har fået sin farve herefter. Det er sjovest, hvis du selv tager del i festlighederne. Men husk ikke at svinge for meget med skuldrene. Det er en klassisk begynderfejl.

8. Finere på den

Hvis der ikke skal gå bar-hygge og æbleduft i røg-format i det hele, så er restauranten Liza et godt sted at søge hen. Den ligger i en ældre, fransk herskabsvilla i Beiruts liebhaverområde Sodeco. Her kan du spise i en spejlsal med marmorgulv, og på menuen finder du klassisk libanesiske retter med lam, mynte og fladbrød udtænkt, anrettet og serveret til at skabe rammen om en aften i finere luftlag.

9. Natklubber

Nogle libanesere kan lide at hoppe rundt i kæde til arabisk musik. Andre kan lide at tage det stiveste puds på og helt cæsarsk spise frugt og drikke drinks på tagterrasser i sommerhalvåret, eksempelvis på et sted som Iris. Og så kan rigtige libanesere lide tunge deep house-toner. En uanet stor mængde unge mennesker elsker det simpelthen, og hver onsdag-torsdag-fredag-lørdag er de at finde på Beiruts store natklubber som White, One, The Gärten, C U NXT SAT og B018 (sidstnævnte er bygget i en bunker, hvor loftet ofte åbnes og lukker natten ind. Om torsdagen har de godt nok 80’er-tema). Hvis du vil ud og vælte lidt, så hold øje med Facebook. Der er altid nye events rundt om hjørnet.

10. Amerikansk stemning

Har du nogensinde haft lyst til at besøge sådan et rigtig amerikansk campus? Så kan du lige så godt tage til Beirut. Her ligger American University of Beirut, og inde bag det 150 år gamle universitets porte er der fodboldbane, fitness-center, løbebane, tennisbaner, kollegieværelser, finkæmmede græsplæner, selvfølgelig første parkets udsigt til havet og nå ja, 1, 2, 3, 4… 117.000 katte, der hører til på campus. Det er et godt sted at gå dagen i gang på fredelige stier rundt om blandt andet arkitektur af den nu afdøde kvindelige arkitekt Zaha Hadid. Tag kaffen med fra Latte Art eller Kaldi Coffee, der begge ligger tæt ved.

11. Weekendmarked

Blandt Chanel, Gucci og Yves Saint Laurent-butikkerne i Downtown-området, finder du hver lørdag et lokalt madmarked med økologiske råvarer, madretter og produkter fra landbrug rundt i Libanon kaldet ‘The Farmers Market - Souk el Tayeb’. Her finder du de der autentiske souvenirs og en god frokost. Souk betyder marked, og hvis du vil på nogle flere af dem, skal du også tage at svinge forbi weekendmarkedet ’Souk El Ahad’ i udkanten af byen; her, under motorvejsbroen, har lokale libanesere slået en god secondhand-handel af de sidste 20 år.

Hvis du trænger til luftforandring fra Beirut, så tag til:

1. Tripoli

I Libanons næststørste by Tripoli (eller Traplos) går tingene langsommere end i Beirut. Her kan du kan gå i klassiske arabiske hammam-bade, besøge historiske mad- og sæbemarkeder og møde et mere traditionelt og mindre nyrigt folkefærd.

2. Sour

Hvis du trænger til en svømmetur, så tag til Sour. Der ligger en bred, velholdt, offentlig sandstrand; et særsyn ved den libanesiske kyst. Bestil fisk med tahinsauce ved den sidste af de bogstaveligt talt halvtreds strandbarer og bliv der, til det er mørkt, og barerne lyser bredden op.

3. Hizbollah-museet Mleeta

Og hvis du har lyst til at finde ud af, hvem Hizbollah egentlig er, kan du jo tage til deres selvopførte museum Mleeta i det syd-østlige Libanon. Her fører en (gratis) guide dig igennem tunneller og underjordiske værelser, som Hizbollah-krigere brugte i kampen mod Israel, forbi udkigsposter og ind i kernen af, hvordan Hizbollah sejrede over den israelske fjende mod syd. Du bliver klogere. Og du skal huske din kritiske sans.