Verdens ældste skibums

Video: Mød verdens - måske - ældste skibums i sit naturlige element

51-årige John Shocklee lever det simple liv i bjergene

Verdens ældste skibums
Offentliggjort

Der er nok mange der husker tilbage på, eller ser frem til, en sæson som skibums på en af Europas mange skidestinationer. Vi er også mange, der fortryder, at vi aldrig kom afsted, dengang vi var i starten af 20’erne og havde krop og sind til det.

Men selvom tanken om barjobs, afterski og ’goggle-tan’ kan virke afskrækkende og være nok til at holde dig fra mere end den årlige, ugelange, kør-selv-familietur til Trysil, så viser 51-årige John Shocklee, at der kan være en idé med det hele.

I en kort, flot dokumentarfilm møder vi den 51-årige amerikaner, der med egne ord har en fysik som en ung mand i 20’erne. Hemmeligheden er, ifølge ham selv, at han laver det han elsker og samtidig får daglig motion i sit job som skiguide.

Og nå ja, så lever han det simple liv i en 20 kvadratmeter ’stor’ hytte og har en forkærlighed for 90’er hip hop. I sandhed en skiens Peter Pan.

LÆS OGSÅ: Video: Se nervøse svømmere springe fra 10-meter vippen for første gang

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du klar til politiets fysiske optagelsesprøve

LÆS OGSÅ:96-årig veteran fra Anden Verdenskrig gennemfører New York City Marathon