I science fiction-film er robotter ofte blevet fremstillet som ondskabsfulde væsener, der truer menneskehedens overlevelse, fordi de pludselig går amok og vil overtage verdensherredømmet.
Så slemt står det ikke til i virkeligheden, hvor robotter ikke konspirerer om at slå os ihjel, men i stedet overtager hele vores livsgrundlag. Det kan være slemt nok, hvis vi ikke forstår at indrette samfundet efter det.
Vi har længe hørt, at jobtitler som chauffør, fabriksarbejder og rengøringsassistent snart vil høre fortiden til, men robotterne kommer ikke kun til at overtage de laveste arbejdstitler i hierarkiet.
Annonse
“Det kommer bag på mange, at meget vidensarbejde også står over for at blive automatiseret. Jobs, som i dag er højtlønnede,” siger Klaus Æ. Mogensen, som er seniorforsker på Instituttet for Fremtidsforskning.
Der er her tale om advokater, ejendomsmæglere, jurister, praktiserende læger og piloter, der også kommer til at miste mange af deres jobs inden for de næste 20 år.
I 2013 lavede Oxford University en liste med job, vi mennesker ikke er sikre på at beholde i fremtiden. Procenten efterfølgende viser, hvor stor risikoen er, for at vi mister dem. Listen overraskede mange, fordi den indeholder mange højtlønnede job.
Bankrådgiver: 98 pct.
Advokatsekretær: 98 pct.
Ejendomsmægler: 86 pct.
Annonse
Chefsekretær: 86 pct.
Optiker: 71 pct.
Pilot: 55 pct.
Computerprogrammør: 48 pct.
Historiker: 44 pct.
Økonom: 43 pct.
Dommer: 40 pct.
Annonse
Robotterne kommer til at overtage disse funktioner på arbejdsmarkedet, fordi det alt sammen er arbejde, der kan sættes på en formel, fortæller Klaus Æ. Mogensen.
Det er rutine- eller analysearbejde og papirnusseri, som en computer med tiden både kan gøre bedre, hurtigere og billigere.
Eksemplerne er allerede mange:
Bare kig på den københavnske metro, der kører uden en chauffør.
Der er eksempler i Silicon Valley, hvor en computer har udformet en ansættelseskontrakt på få timer. Et job, som en jurist måske skulle bruge dage på.
Med den nye teknologi bliver det også lettere at stille diagnoser, hvilket med tiden vil gøre den praktiserende læge overflødig, fordi man vil søge direkte til eksperterne i stedet.
Mens det ikke er alle job, der vil blive 100 procent overtaget af robotter, vil mange job blive afprofessionaliseret.
“I fremtiden behøver man ikke være ekspert i noget mere, for computeren kan være eksperten for dig. Vi får systemer, der kan vejlede dig, så du kan gøre det selv. Tjekke om du er syg, reparere din egen bil, layoute dine egne sider og udforme en kontrakt. Dyrt betalte professionelle opgaver bliver noget, vi selv kommer til at gøre in house eller hjemme,” siger Klaus Æ. Mogensen.
Fremtiden er både over os og flere fremskridt venter lige om hjørnet, så vi kan lige så godt begynde at acceptere den, lyder det fra fremtidsforskerne.
“Automatiseringen er et vilkår, og det er hverken godt eller skidt, men den kommer, uanset hvad vi gør. Så kan man sige: Skal vi stille os op og blive børnefornærmede, eller skal vi sige, at det er spændende og spørge, hvad vi kan bruge det til?” siger Anne Skare Nielsen, der er fremtidsforsker hos Future Navigator.
Der er selvfølgelig ulemper ved, at robotterne overtager vores jobs. Mange vil ende i arbejdsløshed, fordi det ikke er sikkert, at nye jobs opstår. I hvert fald ikke jobs, som de mennesker, der bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet, kan overtage. Det kan skabe en stor underklasse i samfundet, mens de rige kun bliver rigere.
Men formår man at nytænke vores samfundsmodel, er fordelene ved, at robotterne overtager vores arbejde enorme, peger begge fremtidsforskere på.
“Det kræver helt klart nogle ændringer i samfundet. Det handler ikke om, om folk skal arbejde lidt mere eller lidt mindre. Vi skal fuldstændig omdefinere det at gå på arbejde og give folk et andet belønningssystem,” siger Anne Skare Nielsen.
En løsning, der allerede bliver eksperimenteret med i Finland, er borgerløn, hvor man simpelthen bare får løn for at eksistere som borger i et samfund. For hvis robotterne kan gøre det meste, så er det tid til, at vi kan gøre det, vi synes er sjovt.
Computerne laver det grove, så vi kan lave det sjove, som Anne Skare Nielsen formulerer det.
Automatiseringen vil give os billigere og bedre arbejdskraft, der kan knokle 24/7, og robotterne overtager arbejde, som er for farligt for os mennesker at udføre, eller vi ikke bryder os om. Redde mennesker ud af nedstyrtede bygninger, kloakarbejde og anden aflastning.
Det kan i sidste ende skabe en stor vækst i samfundet, som vi skal blive enige om, hvordan vi deler mellem os, hvis ikke uligheden skal vokse.
Samtidig med at job forsvinder, vil andre job blive mere prestigefyldte i fremtiden, fordi vi vil begynde at sætte fokus på helt andre værdier i vores samfund.
“I vikingetiden skulle vi alle sammen være stjernepsykopater, så ville vi klare os godt. I fremtiden skal du være sårbar, empatisk, sensitiv, lyttende, omsorgsfuld og tålmodig. Så står man i kontrast til teknologien, som ikke er de her ting,” siger Anne Skare Nielsen.
Derfor vil de berømte ‘varme hænder’ hænder få ny status i vores samfund. Omsorgspersonale, lærere og andre former for trænere vil blive set på med helt nye øjne, end de gør i dag.
Er du en af dem, der står overfor at miste dit job til en robot, mener Anne Skare Nielsen, at vi ikke skal se det som et personligt nederlag, men som en mulighed for at genopfinde os selv. I fremtiden vil man formentligt ikke kun få én chance for at vælge den rigtige uddannelse. Du vil få flere chancer gennem livet.
“Pensionssystemet bliver anderledes i fremtiden, så vi ikke går på pension, men holder pauser gennem livet i stedet for. Man kan tage en pause og genopfinde sig selv. Du kan dosere dem, når du vil, fordi du ved, du kommer ud i en situation, hvor du mister dit arbejde. Det lyder så behageligt, ikke? Den største modstand, jeg møder er fra folk, der slet ikke mener, det kan passe, at det skal være så rart,” siger Anne Skare Nielsen.
