Ingen pokaler, ingen problemer: Derfor er det fedt at være fan af et halvdårligt hold
Jeg holder med en fodboldklub, der aldrig vinder noget, og det er en god påmindelse om, at tingene ikke altid behøver være ekstraordinære. Livet som Sampdoria-fan er en stenet tilværelse med glimt af storhed, og sådan foretrækker jeg det. For livet er krævende nok i forvejen.
For nogle uger siden lå jeg og så lidt Serie A-fodbold. Oprykkerne Spezia imod mit yndlingshold Sampdoria. Et lokalopgør i gråvejr, som de færreste neutrale ville nyde. Sampdoria burde vinde sådan en kamp imod et upåagtet hold med et væsentligt lavere budget.
Den triste affære endte både med et nederlag og et rødt kort. Det hele var lidt, ja, ynkeligt. Men det er ok. Der skal nemlig være plads til middelmådighed i livet.
Jeg har holdt med Sampdoria i godt og vel 20 år. Før det flirtede jeg med Fiorentina på grund af et vildt Championship Manager-spil, men da jeg engang besøgte Sampdorias hjemby Genova, mødte jeg en fan, som skaffede mig en billet til en hjemmekamp imod Atalanta.
Jeg fik lov at sidde med klubbens ret fredelige ultras, og det betød intet, at Sampdoria også tabte den dag. Jeg var solgt. Og så gjorde det jo ikke noget, at klubben havde – og stadig har – verdens flotteste trøje.
