Ny retro-kollektion hylder Björn Borgs fortid og 70’ernes discostil
Om lidt er filmen Borg/McEnroe i biografen. Op til premieren præsenterer tøjmærket Björn Borg en kollektion med kraftige referencer til sin legendariske navnefælles bedste tennisår.
Björn Borg får snart føjet nye alen til sin status som tennislegende, når danske Janus Metz skildrer den femdobbelte Wimbledon-vinders rivalisering med ditto legende John McEnroe i filmen Borg/McEnroe.
Spillefilmen får premiere 14. september, og inspireret af filmen vender tøjmærket Björn Borg, tilbage til tennisspilleren af samme navns mest dramatiske tennisår.
Kollektionen ’Versus’ bruger lange strømper, korte shorts, svedbånd, turtlenecks og solbriller til at referere til stilen i de sene 1970’ere og tidligere 1980’ere, hvor Borg ikke bare var en tennisgud, men også et bevidst modeikon og en sexet levemand uden for banen.
Den britiske stylist Tom Guiness, der har sammensat sæt til catwalkpræsentationen af kollektionen, siger:
”Bjørn Borg var en pioner inden for personlige tøjsponsorater og var med til at skabe nogle af de mest stilfulde og letgenkendelige samarbejder på et tidligt tidspunkt, referencerne i kollektionen er selvfølgelig til Björn Borgs personlige stil i 70’erne, som var revolutionerende for en europæisk sportsstjerne. Men jeg trak også på inspiration fra disco-æraen og fra den grafiske brug af farver i 1970’ernes sportstøj.”
Og måske også en lille smule til Royal Tenenbaums, tænker vi.
Virkelighedens Björn Borg har intet medejerskab i tøjvirksomheden, men har givet mærket licens til at bruge hans navn.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.