Foto:
Rasmus Weng Karlsen
Mette Frederiksen:
”I al beskedenhed mener jeg ikke, man kan sætte en finger på mine kompetencer”
Vejen til Mette Frederiksens inderste er snoet og bøvlet. Man må have en form for vejviser i hånden, der kan fortælle, hvornår man er på afveje. Og hvornår man nærmer sig kernen i en kvinde, der efter fem tumultariske år som statsminister stadig filer løs på sit omdømme for at genantænde gløden i folkets øjne. Kære Bo Tengberg, vil du være vores turguide?
DER ER TO MÅDER AT SIGE DET FØLGENDE PÅ.
Den pæne måde: Som statsminister omgives man af servile sjæle og forkrampet stræbsomhed.
Den utroligt grimme måde: Mette Frederiksen er – helt uforvarende – omgivet af tyndskid.
I virkeligheden er det lidt af en tilståelsessag, for selv sad jeg med dirrende nakkehår kort før mit første interview med Mette Frederiksen på toilettet ved Sophienholm og tænkte på, hvor mange der gennem tiden har siddet lige her som mig – med en bil parkeret ved museet, der er nabo til statsministerresidensen Marienborg, og i en fortvivlende tilstand af latrinær ubalance slået tiden ihjel inden et møde med landets øverste magtskikkelse. Det er nok ikke så få.
