Mads Bidstrup elsker sin jakke fra dansk tøjmærke: ”Det er virkelig en garderobe-favorit”

Mads Bistrup har for længst markeret sig på både den danske og den internationale fodboldscene, og derudover har han et godt blik for beklædning. Her fortæller han om det franske parfumemærke, han sværger til, om en voksende interesse for fotografi og om hans foretrukne feriedestinationer.

Offentliggjort

Ansigtscreme → Med to forældre, der begge arbejder i beauty-branchen, har jeg gennem tiden fået mange gode råd og anbefalinger. ’Bioeffect EGF Day Serum’ er min go-to.

App → Instagram og Apple Music.

Arvestykke → Jeg er så heldig ikke at have arvet noget endnu, men har set mig lidt varm på nogle af min fars ure.

Bog → Jeg var helt opslugt af ’Hypnotisøren’ af Lars Kepler hen over sommeren.

Briller → Flatlists ’Hanky’-model. Top briller og top mennesker bag mærket.

Bukser → Generelt er jeg meget glad for Acne Studios jeans, og en klar favorit er deres ’Baggy Fit Jeans – 1981M’.

Bælte → Jeg har et Our Legacy- bælte, som er cirka to centimeter i bredden og lidt længere end det gennemsnitlige bælte. Kan godt lide at det er simpelt, men stadig skiller sig ud med måden, hvorpå det passer.

Cocktail → Intet er bedre end at starte aftenen med en gin & tonic. Den bedste, jeg har fået, har været hos Per Thøstesen inde på Bistro Boheme.

Duft → Matiere Premieres duft ’Bois d’Ebene’.

Film → ’The Dark Knight’.

Fjende → Modvind.

Frakke → MKDT Studios Christoph Coat i navy. Niche-brand med helt sindssyg kvalitet.

Gadget → Med en voksende interesse for fotografi og det at tage billeder må mit Fujifilm X100VI toppe listen. 

Hat → Jeg er faktisk mere en hue-mand og må derfor gå med min favorithue fra Another Aspect. Det er altid fedt at slå et smut forbi både butikken og La Cabra i Møntergade.

Hotel → Sidste sommer var min kæreste og jeg på ferie i Taormina på Sicilien, hvor vi boede på Villa Sant’Andrea, som var den vildeste oplevelse. Fantastisk hotel lige ud til Mazzarò-bugten. 

Jakke → Jeg vender altid tilbage til min læderjakke fra Sunflower. Det er virkelige en garderobe-favorit. Jeg synes, det er pissefedt, at vi har så stærkt et tøjmærke baseret i København. 

Jakkesæt → Jeg er ikke den største jakkesæts-mand, men er heldig at kende Gert og drengene nede fra Bogart i Køge. De hjælper altid med kyndig ekspertise, når der er brug for det.

Kunst → Mine tatoveringer. Tanya, som står bag Betty Zoo-salonen i København, får mine idéer og alle de små brøkdele af mit liv udtrykt på den bedst mulige måde.

Morgenmad → En granola bowl med yoghurt. Den bedste får du på Atelier September. De topper den endda med lidt zucchini-jam ved siden af.

Motionsform → Som fodboldspiller bliver der lavet en del motion, men ofte meget af det samme, så jeg elsker, når jeg har tid, hvilket ofte er i ferierne, at komme ud på landevejscyklen, både i Danmark, men også sydpå. Desuden er jeg lidt af en udstyrsentusiast, så det er virkelig en sport, der taler til mig.

Motto → Jeg fik engang et bibelvers af min præst, som, jeg syntes, var flot. Det har hjulpet mig meget siden, ja, så meget, at jeg faktisk har fået det tatoveret: 26.4 Stol altid på Herren, for Herren er en evig klippe.

Musik → R&B og hiphop. Young Thug. Om det er prematch-hype eller chill med drengene, så er der ingen i nærheden af Thug. Min yndlingssang må være ’Halftime’.

Møbel → Skulle jeg vælge et enkelt, så bliver det mit middagsbord, da det har været centrum for mange gode samtaler.

Overspringshandling → En lur på to timer.

Podcast → ’Stolpe ind’. 

Pung → Jeg kører en dejligt slidt Maison Margiela. Synes altid, deres ting er god kvalitet.

Rejsedestination → Sommer i Taormina på Sicilien. Ægte italiensk stemning og ikke mindst fremragende mad. Vinter i schweiziske Zermatt, der er som at træde ind i et juleeventyr. Nok et af de hyggeligste steder, jeg nogensinde har oplevet. 

Råvare → Frisk fisk og skaldyr. Mange af mine bedste minder og oplevelser har været med de to ting på menuen. Specielt sommeraftener på Fiskebaren i Kødbyen med god vin og deres pighvar.

Sengetid → Satser altid på midnat, men det bliver ofte senere.

Skjorte → Mfpens ’priority shirt’. Ellers kan jeg virkelig anbefale danske Vous Décidez. Bæredygtigt og samtidigt spændende design. Marcus, som driver det, ved virkelig, hvad han laver.

Sko → Lige nu må det være mine Maison Margiela ’Tabi Derbies’.

Slips → Jeg ejer faktisk ikke et slips. Men må give ros til min gode ven Ludvig, som her i efteråret havde et gyldent, blomstret Yves Saint Laurent-slips på. 

Smykke → Mine tre Tom Wood-ringe går jeg altid med.

Spiritus → Riccardo på Barabba serverer den bedste grappa.

Strømper → En af mine venner arbejder for Norse Store og introducerede mig for nylig for Anonymous Ism. De perfekte uldsokker til de kolde måneder. 

T-shirt → Efter at have set ’The Bear’ var jeg helt oppe at køre over Jeremy Allen Whites hvide T-shirt. Jeg lavede lidt research og fandt frem til tyske Merz b. Schwanen. 

Taske → Jeg er i en situation, hvor jeg ikke har en go-to-taske. Men øverst på ønskelisten står Bottega Veneta’s ’Andiamo’.

Transportmiddel → Det danske blod løber i mig, så må vælge min grønne Gubi-ladcykel.

Trøje → Jeg var så heldig at finde en vintage Yves Saint Laurent-strik med lynlås. Den blev hurtigt en favorit i garderoben.

Underbukser → Calvin Klein. Der findes intet andet på det samme niveau.

Undskyldning → ’Min alarm virkede ikke.’

Ur → Rolex, Submariner Date, 41 mm, Oystersteel.

Tatovering → Jeg er ’Star Wars’-fan, så min favorit er Darth Vader, som jeg har på min højre skulder.

Vågnetid → Typisk 20 minutter, før jeg skal være klar.