Vi kunne få timer til at gå hos en slagter i Sydfrankrig. Alle de udskæringer, vi ikke har adgang til herhjemme. Og pølserne. Alene i vinduet ligger der 18 slags merguez, der sætter de danske pendanter til vægs.
Den opmærksomme kunde bemærker også altid vægten, som skal være fra Louis Tellier. Den kan du faktisk købe herhjemme. Gør det.
I kender det: lørdag, sol, vandet koger, I vil snige jer til en kaffe ude på terrassen. Pludselig råber ungerne: serveringer; rent tøj; mere mad; legeplads, og vupti: Kaffen er kold.
Øjeblikket er væk, for du koger ikke op igen, kværner, skummer, alt det der. Her en kop med base, der holder kaffen varm i 1,5 time. Eneste smartprodukt, der er noget værd.
Her serverer de fantastiske folk bag Engelsberg Jernværk i Sverige en læderindbundet moppedreng af et kompendium over samtlige plantearter i Skandinavien.
En syntetisering af de planter, man kunne finde i 1800-tallet, sammenholdt med dem, man finder i dag, med bidragende essays fra de fremmeste forskere inden for plantesamling og herbarium.
’Collecting Nature’ af Svante Helmbæk Tirén m.fl. til 390 kr. hos sporenursery.com.
4. Fyr og flamme
Edie Parker laver ryge- og festtilbehør, som om de sidste 30 års helsehelvede og bornerthedsmani aldrig har fundet sted. Hun leverer alt, hvad dit promiskuøse, anløbne og drikfældige hjerte higer efter.
Her er fx et styk bordinstallationskunst i form af en lighter ogaskebæger i ét i vidunderlige psykedeliske nuancer. Fyr op, og gør det ofte.
De har alle sammen en Soundboks. Og de er alle sammen pisseømme omkring den. ’Ikke for tæt på med den øl, grillen er sart!’ Jovist, men vi er altså ude, og fanden til hest om en lille, sort kasse skal forhindre os i en ansigtssmeltende luftguitarsolo.
Demeter laver en ultrahårdfør højtaler, som kan spille en poolfest op i ni timer. Mens den ligger i poolen!
Stuart Linden levede to liv i 90’ernes Manchester: om dagen skolelærer i fløjl og tweed, om natten læderklædt fotograf i det barske queer-nattemiljø. Et miljø, som næsten er forsvundet, hvorfor Linden har besluttet sig for at kanonisere den engelske, vildt seksuelt og eksperimenterende arbejderklasse på lige fod med kongehuset og den pæne middelklasse. Pragtfuldt!
Tasker til mænd: Vi er evigt splittede. Rygsækken er klart at foretrække, men der går nemt skoledreng i den, og stropperne er alle vegne. Skuldertaske? Ikke rigtig. De overprissatte, japanske nylonbanditter? Aldrig.
Arc’teryx laver en af de gode: hedengangne Blade 20; fire inddelte rum, integrerede stropper, stiklommer overalt. Ingen larm.
Arc’teryx Blade 20 rygsæk til cirka 1.000 kr. på amerikanske resell-sider.
8. (H)vide bukser
De Bonne Facture er et fransk udtryk, der beskriver glæden ved at opleve sublim kunst og håndværk. Men det er også samtidig et i Danmark komplet overset herretøjsbrand.
De laver ultra wearable workwear-inspireret tøj i den eftertragtede tailored casual-silhuet med et umiskendeligt fransk snit. Her serverer de den buks, du skal danse både resten af foråret og sommeren ind i.
Her kommer et vaskerutinetip fra forrige årtusind: sæbebaren. Den står til en velfortjent og tiltrængt renæssance, hvis du spørger os. I dette tilfælde er det ovenikøbet en opgradering fra den fedtede palmolive-bar, din far var et år om at slide op.
Kiehl’s laver en drøm af en klods med blid eksfoliering, non-greasy overflade og mild citrusduft. Ja tak.
Kiehl’s ’Ultimate Man’ body scrub sæbebar til 125 kr. hos kiehls.dk.
10. Verdensmand
Arkiver denne under rejsegrej, vi ikke anede, vi ikke kan leve uden! Hvor rejseklar føler du dig lige, når du vipper en valnøddefarvet læderpasholder i Wienerflet ud af inderlommen og flipper den ene side ud til kontrol? Så rejseklar.
Hov vent, den ene side, spørger du? Ja, da! Der er selvfølgelig plads til begge dine pas i denne sag. Man ankommer vel i stil.
Dobbelt pasholder fra Aviteur til 2.468 kr. hos aviteur.com.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.