25 begivenheder, der ændrede madhistorien for altid

25

1865: Osten kommertil undsætning

Under et søslag mellem Brasilien og Uruguay i 1864-1865 løb det uruguayanske slagskib pludselig tør for ammunition. Løsningen var næsten Tom & Jerry-agtig: Hvorfor ikke lade kanonerne med de store hollandske oste, der havde ligget til tørre? De første to ostemissiler missede, men den tredje knuste masten på det det brasilianske skib, og to soldater døde med det samme. Begivenheden har måske ikke haft en direkte indvirkning på madens historie, men nogle gange kan et stykke god ost være svaret på mange problemer.

24

1847: Hullet idonuten opfindes

Det er svært at forestille sig, at donuts ikke havde et hul før 1847. For hvad er en donut uden det? En klump fedtet dej? Det var præcis, hvad den var, før den amerikanske sømand Hanson Gregory forsøgte at slå hul i den hollandske friturestegte godbid oliebollen for at få den til at koge mere jævnt – og i forlængelse heraf skabte utallige ’The Simpsons’-sketches, frække badetøjsmønstre og fatale hjerteanfald.

23

1765: Den første restaurant åbner

Selvom der selvfølgelig var andre, der solgte mad, før en Monsieur Boulanger åbnede i Paris, fortjener han en plads på listen, fordi han var den første, der kaldte det en ”restaurant” (fra det franske restaurer, at genskabe). Hans restaurant var faktisk en helsekostforretning, som sandsynligvis ville have gjort større indtryk på os, hvis den ikke havde specialiseret sig i en enkelt ret; fårefødder i hvid sauce.

22

1849: Buffeten bliver opfundet i San Francisco

Hvis din yndlingsret er en buffet, kan du takke den amerikanske guldfeber for opfindelsen. På den tid var det almindeligt, at saloons serverede gratis mad med drikkevarer i baren, lidt ligesom Al Swearengen, der serverede ferskner på dåse i serien ’Deadwood’. I den periode kom der imidlertid så mange mennesker til San Francisco, at de begyndte at tage betaling for maden, og der opstod et system, hvor gæsterne gik langs baren med en bakke, tog det, de ville have, og betalte til sidst – og sådan blev buffeten født.

21

1997: Hugh Fearnley-Whittingstall skaber den moderne foodie

Før journalisten Hugh Fearnley-Whittingstall købte et gammelt husmandssted i Essex, hvor han begyndte at lave mad fra bunden i tv-programmet ’River Cottage’, skulle det være hurtigt og nemt at lave mad derhjemme. Men tv-serien fik pludselig en hel generation til at drømme om landbrug, selvforsyning og bevarelse af bygninger. Selvom hele tv-programmet var utrolig indflydelsesrigt, fik især specialafsnittet ’A Pig in a Day’ millioner af fyre med skæg, flannelskjorter og tatoveringer til pludselig at drømme om at passe, slagte og partere en hel gris (inklusive mig selv).

20

2017: TikTok truer den moderne foodie

Da TikTok-appen kom på banen for et par år siden, fik den for første gang i historien børn og unge til at interessere sig for madlavning. Selvfølgelig har der altid været små, vandkæmmede nybegyndere, der var interesserede i at lave en bearnaise fra bunden, men det lykkedes TikTok at gøre madlavning til en cool statusmarkør på linje med musik og computerspil. I dag kommer børn, der normalt betragter det som en straf at hjælpe til derhjemme, pludselig hjem og vil bage cloud bread med lilla hvirvler og spiseligt glimmer, fordi de har set en 12-årig influencer-millionær fra Australien gøre det, og de af os, der blev foodies på grund af Hugh Fearnley-Whittingstall, er tvunget til at prøve det.

19

1998: Gordon Ramsaygør kokken til et røvhul

En af den britiske kok Marco Pierre Whites mest forhadte souschefer var landsmanden Gordon Ramsay, som gjorde den adfærd, Marco oplevede i køkkenet, til en karrierevej. Gordon Ramsay blev opdaget i 1998, da han blev filmet, mens han ydmygede en journalist, der arbejdede undercover i tv-programmet ’Britain's Most Unbearable Bosses’. Hans svinestreger var dog så kreative, at han snart havde sit eget tv-program og en hel karriere, som grundlæggende bestod i at råbe ad folk. I sidste ende kom denne adfærd til at rejse spørgsmål om machokultur og arbejdsforhold i restaurantkøkkener og var med til at bane vejen for branchens egen #MeToo-bevægelse.

18

1989: Seinfeld sættergang i madsamtalen

Tv-serien ’Seinfeld’ revolutionerede ikke bare sitcom-formatet, den ændrede også den måde, vi taler om mad på. Her godt 30 år senere henviser vi stadig til tv-serien, når vi vil være lidt poppede på den cool måde. Vi kalder uhøflige restauratører for ”suppe-nazister”, kan ikke spise en Snickers uden at tænke, at det ville være sjovt at gøre det med kniv og gaffel, og kan ikke gå forbi en charcuteri-producent uden at spøge med, at de ”skærer skinken så tyndt, at man ikke kan se den.”

17

1767: Den kulsyreholdige drik bliver opfundet

Før den første kulsyreholdige drik blev solgt kommercielt i 1783, havde folk to valg, når de ville slukke tørsten: enten at drikke lunkent vand, der smagte af rådnende gedekroppe, eller at drikke øl og være fuld hele dagen. Så selvom nutidens forbrug af læskedrikke er for højt, er det stadig let at føle sig taknemmelig for den britiske kemiker Joseph Priestley, som i 1767 opfandt vand med kulsyre ved at nedsænke en skål med vand i en øltønde på et bryggeri i Leeds.

16

1836: Bearnaisen bliver opfundet - ved et tilfælde

Bøffens bedste ven og en af verdens lækreste saucer blev opfundet, da den franske kok Jean-Louis Françoise-Collinet skulle lave en hollandaise, men ikke havde nogen citron derhjemme. Så han brugte lidt hvidvinseddike i stedet, smagte sig frem og blandede skalotteløg, kørvel og estragon i også. Resten er historie.

15

1990: Marco Pierre White giver kokken rockstjernestatus

Før 1990 var kokkefaget mest for dem, der efter folkeskolen enten havde valget mellem at arbejde med biler eller mad. Så udgav den britiske kok Marco Pierre White sin kogebog ’White Heat’, som var spækket med sort-hvide fotos af Marco, der røg, bandede, lavede mad til modeller og generelt lignede The Libertines-stjernen Pete Dohertys sejere bror, og gjorde hermed kokkefaget mere sexet.

14

1971: Alice Waters skaber den moderne restaurant

Kan du nogle gange blive lidt træt af restaurantbesøg, der føles prædikende og mere som et indlæg til en igangværende debat end en hyggelig spiseoplevelse? Har du brug for at give nogen skylden for alle de restauranter med navngivne gulerodsavlere, der drysser udtryk som ”lokal”, ”småskala” og ”grøntsager i centrum” ud over menukortet? Så er den ansvarlige den amerikanske kok Alice Waters, som i 1971 åbnede den meget indflydelsesrige restaurant Chez Panisse i Berkeley, der kombinerede gastronomi med aktivisme og i sidste ende skabte både den globale jord-til-bord-bevægelse og den moderne råvarefetichisme.

13

1963: Julia Childskaber mad-tv

Selvom det første madprogram på tv var BBC-serien ’Cookery’ med Philip Harben i 1946, var det den amerikanske husmor Julia Child, der blev konceptets første superstjerne og skabte det format, vi stadig ser i dag, uanset om det er på tv eller YouTube. ’The French Chef’, som programmet hed, kørte fra 1963 til 1973 og vandt tre Emmy'er. Julia Child blev desuden den første kvinde, der blev valgt ind i Culinary Institute of America's Hall of Fame, og med sine tv-programmer fortsatte hun med at inspirere millioner af mennesker til at begynde at lave mad i sine tv-programmer og kogebøger.

12

10.000 f.Kr.:Øl bliver opfundet

Enhver ølnørd kan ånde lettet op, for øl er på listen. Ikke alene er øl forfriskende at drikke på en varm sommerdag og nyttigt til at reducere det sociale pres i mingling-situationer, det er også en af menneskehedens ældste opfindelser. Man mener endda, at man begyndte at dyrke humle netop med henblik på at lave øl.

11

1845: Eliza Acton skriver den første kogebog til hjemmet

Den britiske madskribent Elizabet Actons kogebog ’Modern Cookery for Private Families’ var ikke kun banebrydende, fordi det var den første bog, der indeholdt præcise ingredienser, mængder og tilberedningstider – det var også den første, der var rettet direkte mod hjemmekokke. Før 1845 var kogebøger enten udelukkende rettet mod restauranter eller tomme, filosofiske overvejelser uden praktisk værdi. Med sin bog demokratiserede Eliza Acton hjemmekøkkenet, hævede dets status og lærte en hel verden at lave spaghetti.

10

1999: Jamie Oliverudvider rammerne for mad-tv

Hvis Julia Child blev et ikon for den frankofile husmor, skulle der en læspende pubværtssøn fra Essex til, før alle fyre i verden pludselig fik lyst til at lave risotto, køre på Vespa i hawaiiskjorte og få en god snak med deres lokale grønthandler til lydsporet af ’Dancing in the Moonlight’. Jamie Oliver udvidede ikke kun konceptet mad-tv med ’The Naked Chef’, han inspirerede også millioner af mennesker til at turde at kaste sig ud i madlavningen, samtidig med han gjorde det mere okay ikke at rede sit hår.

9

2000: Anthony Bourdain gør mad cool

Da den tidligere kok og stofmisbruger Anthony Bourdain, der begik selvmord i 2018, udgav sin selvbiografi ’Kitchen Confidential: En køkkenchefs bekendelser’ i 2000, fungerede den som en antitese til den prætentiøsitet, som madmedierne havde været plaget af siden Julia Childs dage. Pludselig var der nogen, der portrætterede mad på en punket, sjov, fræk og frem for alt cool måde. Selvom bogen var med til at skabe historien om stoffer, råben og macho-attitude i kokkefaget, som vi er ret trætte af i dag, er det stadig et genialt stykke litteratur. Men mere end noget andet havde Bourdain en uovertruffen stil, uanset om det gjaldt mad, musik, litteratur eller film. Han viste, at det er ligegyldigt, hvad man laver, for hvis man gør det med stil, bliver man interessant.

8

2002: Anthony Bourdain gør maden menneskelig

Og vi bliver hos Anthony Bourdain. Da han begyndte at lave madrejseprogrammet ’A Cook's Tour’, spillede han hård og verdensvant, mens der altid var en tydelig usikkerhed over ham. Men efterhånden som han lavede flere programmer og så mere af verden, udviklede han sig, og maden blev i højere grad en indgang til noget andet, til kultur og politik eller måske noget endnu større: hvad det egentlig vil sige at være menneske. Mødet med andre mennesker og kulturer gjorde ham simpelthen til et bedre menneske, og det fantastiske ved Bourdains tv-arbejde var, at vi som seere fik lov til at tage med på den rejse.

7

1937: M.F.K. Fisher skaber moderne madjournalistik

Uden Mary Frances Kennedy Fisher ville der ikke være nogen Anthony Bourdain, Bill Buford, Ruth Reichl eller A.A. Gill. Fisher redefinerede, hvad det vil sige at skrive om mad, og brugte emnet til at få adgang til større kulturelle sandheder end bare, hvad man skal spise til aftensmad. Eller som hun selv skrev: ”Når jeg skriver om sult, skriver jeg i virkeligheden om kærlighed og vores sult efter den.”

6

1889: Margherita-pizzaen bliver opfundet

Der er få retter, som vi har stærkere følelsesmæssige bånd til end pizza. Vi forbinder pizza med fødselsdagsfester, tv-aftener, tømmermænd og det øjeblik, hvor hverdagen får et nøk opad og pludselig bliver til en fest. Pizza er friskbagt brød, smeltet ost og den jubel, der kommer, når landsholdet scorer. Der er flere meninger om pizzaens oprindelsen, men hvis vi skal give den en fødselsdag, blev den mest ikoniske pizza af dem alle, margheritaen, angiveligt kendt i 1889, da den napolitanske pizzaiolo Raffaele Esposito hyldede den italienske dronning Margherita ved at bage en pizza med farverne i det italienske flag bestående af mozzarella, tomat og basilikum.

5

1849: Kinesiske emigranter tager deres madkultur med til USA

Kina havde allerede en højtstående madkultur, mens vi i Norden stadig levede af mjød og blodpølse. Problemet var, at der i princippet ikke var nogen, der kendte til den. Udenlandsk madindflydelse kom langsomt og sjældent, og man var dømt til at spise det, der voksede inden for 500 meter af ens hus. Det ændrede sig i midten af det 19. århundrede, da en masse kinesere emigrerede til Californien under guldfeberen. Restauranter og købmandsforretninger åbnede, og langsomt blev verden et lidt sjovere sted. Det var den første globale kulinariske masseemigration, men ikke den sidste.

4

1850: Delmonico's serverer den første bøf

I en stor del af det 19. århundrede var det stadig ikke almindeligt at spise oksekød. På dette tidspunkt blev kvæg primært brugt som malkekvæg, og deres huder blev brugt til at lave læder, og deres fedt blev brugt til at lave sæbe og stearinlys. Kød blev højst spist til husholdningsbrug, da svinekød, vildt og fjerkræ var mere almindeligt og lettere at salte og konservere. Men efter Den Amerikanske Borgerkrig begyndte smagen at ændre sig, og oksekød blev pludselig det helt store hit: måske især på grund af restauranten Delmonico's i New York, som introducerede nyheden Delmonicos' steak – en udbenet højrebsbøf serveret med mosede, piskede kartofler gratineret med parmesan. Denne tendens skulle vise sig at have en enorm indflydelse på både fødevareindustrien og industrialisering, og dens virkninger mærkes stadig i dag, ikke mindst på klimaet.

3

1921: White Castleåbner den første fastfood-restaurant

Man kan ikke lave om på, at burgeren er blevet en madklassiker. Selvom hamburgerens oprindelse er omstridt, og der er mange, der ønsker at tage æren for dens skabelse, ville den sandsynligvis ikke være blevet den mest populære vestlige ret i historien, hvis det ikke var, fordi White Castle havde etableret verdens første rene fastfood-restaurant, der serverede spisen, i Wichita, Kansas i 1921.

2

1805: Kolde drinksbliver opfundet

Indtil begyndelsen af det 19. århundrede var is bare en glat bivirkning ved, at det var koldt udenfor. Men i sommeren 1805 sad Frederic Tudor fra Boston på en familiepicnic og talte om, hvor jaloux alle andre ville være, hvis de havde et iskoldt glas limonade i hånden i stedet for et lunkent. I løbet af det næste årti begyndte Tudor at hente is fra søer om vinteren og opbevare den i køleanlæg om sommeren. Men mest af alt rejste han rundt og skabte en ny efterspørgsel. 20 år senere sendte han hvert år 12.000 tons is over den halve verden, blev kaldt ’Iskongen’ og sørgede for, at ingen nogensinde behøvede at drikke lunken limonade igen.

1

1480: Chilien migrerer

I slutningen af det 15. århundrede bragte portugisiske handelsfolk for første gang chilipeber med sig hjem fra Mellemamerika. Snart spredte chilien sig og kom til en vigtig rolle i det indiske køkken, før den også blev udbredt i Thailand og Østasien og videre til Afrika og Europa. Snart kunne mennesker over hele verden opleve magien ved stærk mad, der i den grad har gjort sit indtog i vores del af verden, hvor vi ikke skal langt tilbage, før lugten af hvidløg gjorde os nervøse. I dag er der en meget større åbenhed for andre madkulturer, og folk siger ikke længere, at de spiser asiatisk, de siger, at de spiser kinesisk eller endda sichuansk.