”I gymnasiet begyndte jeg på det, men jeg var realistisk omkring, at det ikke var noget, jeg kunne leve af”

Allerede som barn læste jeg mange bøger. Mest ungdomslitteratur som ’De 5’-serien og ’Tarzan’, og lidt senere gik jeg over til at læse det, man i dag kalder knaldromaner.

Det var oplagt for mig at læse meget, fordi jeg var en introvert dreng, der godt kunne lide at fordybe mig og forsvinde ind i andre universer. Selvom jeg også gik til fodbold med mine klassekammerater. Jeg kommer fra et litterært hjem med to forældre, som arbejdede på Grundtvigs Højskole, så der blev talt meget om litteratur hjemme hos os.

Som teenager læste jeg næsten alt af Bjarne Reuter og blev virkelig fanget af hans tekster. Senere fik jeg foræret en masse klassikere af mine forældre, 'En verdensomsejling under havet' og 'Moby Dick' og flere i den genre.

Jeg læste også 'Processen' af Franz Kafka og nogle af Albert Camus' bøger. Store værker, som gjorde stort indtryk og fik det litterære univers til at åbne sig for mig for alvor.

Ofte var jeg med, når der var forfatter-foredrag på mine forældres højskole, hvor store navne som fx Dan Turéll, Ebbe Kløvedal Reich og Aarhus-forfatteren Svend Åge Madsen kom på besøg.

Det var medvirkende til, at jeg som ret ung begyndte at drømme om at skrive selv. I gymnasiet begyndte jeg at skrive digte, men jeg var stadig realistisk omkring, at det ikke var noget, jeg kunne leve af.

Efter gymnasiet, da jeg var 20 år gammel, tog jeg på en lang rygsækrejse rundt i Indien. Der læste jeg 'Midnatsbørn' af Salman Rushdie om Indiens overgang fra koloniseret til at blive et selvstændigt land.

Det var en kæmpe oplevelse og mit første møde med magisk realisme, en genre, jeg er blevet meget fascineret af sidenhen. Jeg læste den på engelsk, hvilket jeg egentlig ikke er så glad for, selvom der er noget romantisk over at læse en bog på originalsproget.

Og lige præcis på den rejse passede det perfekt til alle de sanseoplevelser, jeg ellers havde.

Jakob Ejersbos Afrika-trilogi, 'Eksil', 'Revolution' og 'Liberty', har været med til at forme mig og mit forfatterskab. Det nære, private drama, der udspiller sig samtidig med det store samfundsmæssige af slagsen, har jeg kunnet spejle meget af mig selv i. Både i min egen opvækst og i, hvordan jeg kan lide at skrive.

Jeg har selv rejst i Afrika, hvorfor den her skildring af ungdomslivet i Tanzania ramte noget i mig, og så kan jeg se mig selv i relationen mellem forældrene og den unge hovedperson i bøgerne.

'Folkets skønhed' af Merete Pryds Helle er en anden bog, som har inspireret mig meget. Den handler om hendes slægt på Langeland langt ude på landet under trange kår og er en skildring af det bondesamfund, som hendes mor er vokset op i.

Det er noget, jeg kan genkende, selvom jeg ikke selv er vokset op på den måde. For på min fars side kommer jeg også ud af den type familie.

Min far voksede op på en række gårde i Vestjylland, så derfor følte jeg, at jeg lærte mere om hans historie, mens jeg læste 'Folkets skønhed'. Det var en meget sanselig læseoplevelse, samtidig med at jeg blev klogere på vores fælles kulturarv.

Jeg vil også fremhæve nærmest alle Alex Schulmans (der udover at være forfatter er svensk tv- og podcastvært, red.) bøger, men hvis jeg skal vælge en favorit, bliver det 'Brænd alle mine breve'.

Den er fantastisk. Jeg beundrer ham for hans evne til at skrive autofiktive romaner og for – ligesom Ejersbo – at skildre dysfunktionaliteten i de nære relationer.

'Brænd alle mine breve' kan alt det, som jeg synes, en god roman skal kunne. Der er genkendelse. Der er spejling. Der er noget, vi kan blive klogere på – både på os selv og på vores fælles menneskelighed.

Det er dér, romaner kan noget helt specielt. Hans evne til at inddrage erfaringer fra sit eget liv har været med til at motivere mig til at skrive min nye roman, der også er inspireret af min egen opvækst som barn af en højskole.

Se, hvad vi ellers skriver om: Bøger og Mænd